"Landsholdsklassen" 2011

De ti deltagere der skal kæmpe om det individuelle DM i skak for 2011 i påsken i Odense er fundet. Og jeg er en af dem.

Ok, der er nogen der har kigget på deltagerfeltet og udtrykt at de synes det ser lidt tyndt ud. Hvor er f.eks. ”alle” vore GMere henne? Der er faktisk og desværre kun tre i feltet.

Mht. dette: I alt 11 danskere har kvalificeret sig til den fine titel som ”stormester i skak” = ”Grand Master in Chess” = GM.

Bent Larsen er død.

Curt Hansen har været inaktiv i en årrække. Det siges han er overgået til almindeligt, civilt arbejde.

Davor Palo kom frem som ganske ung som et lysende talent og blev GM. Så stoppede han også for nogle år siden. Det siges han har slået sig på poker.

Lars Bo Hansen studerer et eller andet i Miami, vist nok noget der giver en Ph. D.

Peter Heine Nielsen er vist blevet for god til at det er rimeligt sportsligt og økonomisk interessant for ham at spille DM.

Henrik Danielsen er blevet islænding og kan som sådan ikke være med.

Carsten Høi spiller ikke helt godt nok længere og kan efter sin rating ikke kvalificere sig.

Sune Berg Hansen foretrækker i år at rejse og spille i det østasiatiske, specielt Thailand Open som han vandt sidste år.

Og så er der altså tre tilbage: Allan Stig Rasmussen, Jacob Aagaard og Lars Schandorf, og de stiller op alle sammen!

Og så er der syv spillere til i feltet som jeg i skrivende stund sidder flere gange om dagen og kigger hen over som led i mine egne forberedelser.

En umiddelbar konstatering: Der er ingen i feltet der rigtigt er ude på ”tour´en” pt. med en endeløs række af turneringer, altså ingen rigtige fuldtidsskakspillere. Nogle af spillerne har været på den i tidligere perioder, men ingen rigtigt her og nu.

GM Allan Stig Rasmussen (1983), regerende DM, var på ”tour´en” i en årrække efter at han brød igennem i 2006 og det gav også velfortjent GM-titlen. Nu er han blevet seriøs seminarist og har som sådan droslet langt ned på de internationale skakaktiviteter. I de år hvor han var helt oppe at køre skakmæssigt var han superseriøst forberedt til hvert eneste parti. I hans partier fra årets skakliga bemærker man visse tilbagefald til de gamle, hjemmebryggede ”Tolne-varianter”, hvilket sender et eller andet signal. Nå, Allan stiller selvfølgelig ikke op til DM uden at være forberedt på en eller anden måde, selv om det næppe bliver på samme niveau som i de tidligere, senere år. Men mindre kan sikkert også gøre det.

GM Jacob Aagaard (1973) skiftede til Skotland i nogle år, hvor han var med til at starte et af tidens bedste skakforlag, ”Quality Chess”. Så ville han alligevel hellere være dansk skakspiller og skiftede tilbage sidste år hvor han var med i landsholdsklassen ved DM i Hillerød.

Men første gang Jacob var med i landsholdsklassen var helt tilbage i 1993 i Tønder, hvortil han havde kvalificeret sig ved at vinde kandidatklassen året før. Ja, jeg husker jeg at spillede remis med ham i første runde, hvilket ærgrede mig grusomt. Dengang i 90erne var Jacob bare sådan en håbefuld ung knægt der var næste lige ved at være rigtig god, men så heller ikke mere. Jeg tabte også til ham i en eller anden divimatch i starten af 90erne, hvilket gjorde ham meget glad da det var første gang han havde vundet over ”en af de rigtigt gode” – ha! Men en og anden bemærkede allerede dengang Jacobs idelige interesse for og engagement i spillet.

Jacob tog rigtigt på ”tour´en” i slutningen af 90erne, erfaringerne fra hvilket bliver beskrevet utroligt godt i hans ”Excelling at chess” fra 2001, en fremragende bog som jeg stadig ved lejlighed hiver ned fra hylden, f.eks. op til dette DM.

Og så blev skak så ellers for alvor Jacobs liv med starten af skakforlaget ”Quality Chess” i 00erne. Og man må sige at forlaget lever op til sin titel. Jeg ejer 10-12 af deres udgivelser og har læst i endnu flere – der er simpelt hen ikke noget bras i mellem, og det er jeg dokumenterbart ikke den eneste der mener.

Så i mere end ti år har skak været Jacobs liv og gerning, og det har så nærmest naturnødvendigt også kastet en GM-titel af sig.

Jeg tror Jacob er en af de mest motiverede i feltet med hensyn til at tage DM-titlen, et trofæ han stadig mangler.

GM Lars Schandorff (1965) kom i kølvandet på Curt Hansen frem i starten af 80erne og vandt DM i 1988, senere blev han planmæssigt GM på stabilt over 2500, men så heller ikke mere. En slags ratingmæssig stødpude i den danske skaktop: Hvis man prøvede at vinde over ham, kunne det nemt gå galt. Hvis man ikke prøvede, blev det normalt bare remis. Og hvad sjovt er der ved det?

Ja, undskyld, men jeg anså faktisk Lars som ung spiller i 80erne som et meget stort talent og i øvrigt som en festlig fyr jeg mange gange dinglede rundt med ude i landskabet i almen og videnskabelig udforskning. Hvad blev der af den Lars?

Nu er Lars også blevet skakbogsforfatter med udgivelser på ”Quality Chess” og regelmæssige bidrag med surveys til ”ChessBaseMagazin”, og det er fine ting han laver.

Lars har selvfølgelig så rigeligt styrken til at vinde endnu et DM - hvis han da gider!?

Og så er der IM Mads Andersen (1995) som netop er blevet optaget på idrætsgymnasiet på dispensation, hvilket bland andet blev afdækket af et indslag på DRs ”Aftenshowet” for nylig. Jo, en virkelig genial og arbejdsom knægt, både på den ene og den anden måde, og han bliver selvfølgelig GM om ikke ret mange år. Og før eller senere banker han i den proces os alle sammen ved DM, men det bliver næppe i år, måske om to-tre år. Indtil videre er vi andres strengt betroede opgave at give Mads (og andre unge talenter – kom bare!) så hård modstand som muligt. Vi er de trin på stigen han skal kunne kravle, helst elegant hoppe, men ikke kan springe over hvis han virkelig vil op at kysse stjernerne. Kan Mads ikke klare os, kan han godt glemme det.

Mads sagde i ”Aftenshowet” at han i det sidste år havde brugt ”100 rejsedage” på skak, så på en måde er han måske den mindst spillemæssigt ”rustne” i feltet. Men knægten passer altså også sin skole ved siden af alt skakspilleriet.

Og så er der IM Mikkel Antonsen (1973) og IM Steffen Pedersen (1974), som har det til fælles at de var elever på Tjele Efterskole i slutningen af 80erne sammen med Peter Heine Nielsen (1973), Allan Holst, Jackie Andersen med flere – noget af en årgang, må man sige.

Begge var som ganske unge lige så lysende talenter som Peter Heine, hvilket resultaterne i starten af 90erne sådan set efterviser, bare check efter. Men Peter fulgte mere stræbende efter de blinkende skakstjerner, om end noget tumlende de første mange år.

Steffen ville helt klart også noget med skakken og blev skakbogforfatter på de engelske forlag, gjorde vel en slags levevej ud af det, om end næppe en særligt lukrativ sådan. Og så kom der kone og børn, og nu har Steffen efter sigende et ganske ”normalt” arbejde, hvad det så er

Mikkel var væk fra skakken en del år og gik sine egne, uransagelige veje. Ifølge pålidelige oplysninger er han nu udlært bager og arbejder som sådan. Han kom i gang igen med skakken for ikke så mange år siden og har gjort det fremragende, hvilket bare kan aflæses af hans ratingtal, der ellers var nede at dykke på et tidspunkt.

Mikkel og Steffen er fine spillere, jeg har hele vejen igennem haft anerkendelse af deres skaktalent. Hvis de GIDER kan de vinde DM og såmænd også blive GMere. Men gider de? Sådan RIGTIGT?

IM Rasmus Skytte (1980) er sådan en af de der ret gode, talentfulde spillere der fjumrer rundt med skakken nogle år og så tager en uddannelse, i dette tilfælde som revisor. De skaklige ”fjumreår” giver til gengæld en grundlæggende, skaklig råstyrke som man bærer videre gennem livet indtil seniliteten sætter ind. Jeg tvivler på at Rasmus tænker i DM-titler, men han er da god nok til ind i mellem at kunne lave ravage i feltet.

IM Simon Bekker Jensen (1980) er fra ”Bekker-Jensen”-klanen der hærgede i danske juniorturneringer for lidt over ti år siden. Der er i hvert fald fire af slagsens der førte sig frem, en af dem en pige/kvinde, Anne hed hun. Hvad blev der af hende? Simon blev IMer og er derefter gået videre med en ret succesfuld karriere indenfor (vist nok) bioteknologi. Og lad os så se hvad han kan! Altså i skak…

Kristian Seegert er med som vinder af sidste års kandidatklasse. Han er ikke blandt de 100 bedste ratingmæssigt i Danmark. Han er ganske ung, vist kun en 16-17 år, og i den alder kan det spillemæssigt rykke sig i kvantespring, så måske…og dog…Jeg håber den unge fyr  har et optimistisk, konstruktivt humør og kan tage ved lære af alle de klø han med stor sandsynlighed vil få. Hvad jeg håber at se fra denne knægt er ubændige og behjertede forsøg på at banke os allesammen, absolut ikke noget fedtspilleri efter en remis her og hisset – det er SÅDAN man lærer det!

Men ellers burde man nok diskutere det der med kandidatklassen og dens berettigelse. Ved sidste års DM i Hillerød ville jeg personligt frygtelig gerne spille noget skak. Jeg meldte mig til landsholdsklassen, men kom lige nøjagtigt ikke med. Og hvad så med kandidatklassen? Ja, den næsthøjest ratede efter mig havde ca. 100 points mindre.  Jeg vil mene jeg kunne klare de 8 bedste i en ursimultan – nej, tak, ingen sportslig interesse.

Og så er der altså mig, IM Jens Kristiansen (1952). Fik lige med en behjertet indsats i Øbro og ligaen hævet ratingen til et niveau hvormed jeg kan være med. Altså 16 partier på et lille år, at det kan være nok er egentlig lidt blamerende for dansk skak. Men, som det fremgår af ovenstående, er der ikke mange der spiller mere, så det er altså ikke kun min skyld.

Og…jeg glæder mig til Odense og DM! For pokker, landsholdsklassen er en utrolig eksklusiv turnering for spillere i min kategori: Indkvartering betalt, gode præmier og ingen dobbeltrunder!

Ja. Jeg har ikke spillet skak under sådanne omstændigheder siden Randers 1996, sidste gang jeg spillede seriøs turneringsskak inden et moderat comeback i 2006.

Og hvad kan jeg så gøre i sådan en turnering? Ikke andet end at SPILLE! Jeg aner ikke hvor jeg er henne, især ikke når jeg rigtigt sidder der og skal slås i 3-4. spilletime – og det er i sidste ende det det handler om. Jeg stiller op på mange måder godt forberedt, men måske ikke på de rigtige måder. Jeg kan banke alle i feltet, men de kan også alle sammen banke mig. Vi får se.

Overordnet tror jeg turneringen bliver ”tæt”, det vil sige at ingen  spillere rigtigt stikker af fra feltet. DM kan godt blive vundet på 6 points. I så fald kunne det godt være GM Lars der tager mesterskabet, for engangs skyld.

Og så er der lige alle dem der IKKE er med i år: IM Karsten Rasmussen, IM Nikolaj Vesterbæk. IM Thorbjørn Bromann, IM Kim Pilgård og – ikke mindst – IM Erling Mortensen – og med flere, med flere.

Ok, jeg tog også en ti års pause fra turneringsskakken fra 1996 til 2006 af mange gode, sociale, borgerlige og civile grunde, så jeg laster ikke nogen.

Men…skal vi fremover have nogle rigtigt gode, unge spillere er sådan nogle som os, rimeligt gode IMere/GMere nødt til at være der også. De knægte (eller tøsepiger?) kommer ingen vegne hvis de ikke først lærer at banke os! Så bare kom an!

,

EM i skak og Judith - verdens bedste mor

Jeg har holdt en halvanden uges pause i bloggeriet. Jeg var simpelt hen ved at få en begyndende musearm, så der måtte skrues meget ned på tasteriet. Højre skudarm skulle jo gerne være fuld funktionsdygtig til DM i påsken, ikke?

Men helt kan man jo ikke holde sig fra at følge med i skakken på internettet. Begivenheden over alle pt. er EM, der spilles i den franske by Aix les Bains. Konceptet for turneringen er som det har været i en del år: 11 runders Schweitzer i en meget stor gruppe der er åben for alle. Der er særdeles pæne præmier og så spilles der også om 23 pladser i den kommende World Cup. I år har dette lokket omkring 400 deltagere til, deriblandt ca. 150 stormestre hvoraf mange er i verdensklassen eller i hvert fald tæt på. Danmarks bedste, Peter Heine Nielsen er også i det store, håbefulde felt.

Der er i skakmedierne masser af dækning af EM der i skrivende stund er nået til 9.runde, så nærmere detaljer må og kan man sagtens finde andre steder på nettet. Blandt andet på www.dsu.dk hvor man selvfølgelig især følger Peter Heines bestræbelser på at komme blandt de 23 bedste.

Her sætter jeg fokus på en enkelt deltager, den nok særdeles bekendte Judith Polgar, Ungarn. Som den yngste af de tre Polgar-søstre (født i 1976) blev hun nok endnu mere end de to andre, Susza og Sofia, nærmest flaskefodret med skak fra hun var ganske lille. Hun blev stormester som 15-årig og kravlede allerede som ganske ung helt op i den øverste verdenselite. Det vil altså sige: Verdenseliten for alle spillere uanset køn, og det er hun hidtil den eneste kvinde der har præsteret.

Og så blev hun gift i 2000, men fortsatte (selvfølgelig!) karrieren som professionel skakmester, stadig med meget fine resultater. Og så fødte hun sit første barn i 2004, hvilket dog ikke bremsede hende mere end at hun i 2005 igen spillede sig op i den øverste verdenstop og om efteråret deltog i VM-turneringen i San Luis. Resultatet her blev ikke prangende, men heller ikke et stort flop – ganske godt gået af en nybagt mor. Næste barn kom så i 2006, hvilket selvfølgelig igen gav en pause fra skakken.

Men Judith har åbent udtalt at hun absolut ikke har tænkt sig at droppe skakken, selv om hun også har indrømmet at det for tiden ikke bliver til de samme optimale, professionelle forberedelser som tidligere. Hendes ratingtal er da også droppet noget, men ikke mere end at hun med sine 2686 stadig ligger pænt placeret som nr. 51 på den aktuelle verdensrangliste.

Og hvordan spiller Judith så skak? Ja, hvis man tror at denne lille, nydelige og meget charmerende unge dame spiller pænt, poleret og forsigtigt positionsskak, er man helt på vildspor. Tvært imod, Judith ANGRIBER nærmest gennem hele partiet, det er nærmest som om at hvert eneste af hendes træk truer et eller andet. Kasparov, der ellers ikke har høje meninger om kvinders skakevner, skriver et sted, med henvisning til Judith´s partier: "…if to 'play like a girl' meant anything in chess, it would mean relentless aggression.". Og så er Judith´s taktiske slagfærdighed i en klasse som kun få andre mestre i skakhistorien, måske er Aljekhin, Tal og Kasparov med dér, men så heller ikke ret mange andre.

Judith spiller med i EM i Aix les Bains og ligger efter ni runder på syv points med gode chancer for kvalifikation til World Cup´en. Egentlig har hendes spil ikke virket alt for stabilt, hvilket nok er et tegn på den ovenfor omtalte langt fra optimale træningstilstand. Men det er altså godt nok til at score points, især mod de meget unge, håbefulde 2500-2600-GMere, der åbenlyst har svært ved at dæmme op for Judith´s ”ubønhørlige aggression” gennem et helt parti.

Se her i 3.runde mod det unge svenske håb, GM Nils Grandelius, 2547:

Grandelius,Nils-Polgar,Judit

12th ch-EUR Aix-les-Bains FRA (3), 24.03.2011

1.e4 c5 2.Sf3 d6 3.d4 cxd4 4.Sxd4 Sf6 5.Sc3 a6 6.f3 e5 7.Sb3 Le6 8.Le3 Le7 9.Dd2 h5 10.0–0–0 Sbd7 11.h3 h4 12.f4 Tc8 13.Ld3 exf4 14.Lxf4 Sh5 15.Le3 Sg3 16.The1 Lf6 17.Se2 Sxe2+ 18.Lxe2 Le5 19.Kb1 Df6 20.Sd4 Sc5 21.Lf3 Dg6 22.Lf2 Kf8 23.Db4 b5

Judith´s åbning har ikke været nogen success, og her er hun hårdt presset.  Her kunne hvid have fortsat med 24.Sxe6+ fxe6 25.Ld4 med en meget lovende stilling. Men Grandelius fristes af det følgende, der vinder en kvalitet, men også åbner for en masse aggressionsmuligheder for sort:

24.Sf5!? Sxe4 25.Sxh4 Txh4 26.Lxh4 Sg3 27.Td2 Kg8 28.Lxg3 Dxg3 29.Tf1 Tc4 30.Da5 Ta4 31.Dd8+ Kh7

Pludselig er det Judith der angriber. Den rigtige måde at dække a2 på var her 32.b3. Efter 32.- Df4 33.Te2 Dd4 har hvid tilbageofret 34.Txe5! dxe5 35.Dc7 Tb4 og sort står lidt klodset med tårnet på b4. Men efter et langt, sejt parti og ude i i 3-4. spilletime kan en finesse som 34.Txe5! overses af de bedste.

Nu går det pludselig meget galt for hvid:

32.a3? Df4 33.Tfd1 b4 34.Lc6?

Bedste chance var 34.Lg4. Efter 34.- Lxg4 35.Dh4+ Kg6 36.Dxg4+ Dxg4 37.hxg4 bxa3 38.c3 axb2 39.Kxb2 Txg4 har sort dog stadig de bedste chancer.

34.- Dc4! 35.Td4 Dxc6 36.Dh4+ Kg8 37.Dd8+ Kh7 38.Dh4+ Kg6 39.Tg4+ Lxg4 40.hxg4 Dxg2 41.Td3 bxa3 og hvid opgav.

Og så 4. runde mod et af Frankrigs unge håb, GM Romain Edouard, 2600:

Polgar,Judit-Edouard,Romain

12th ch-EUR Aix-les-Bains FRA (4), 25.03.2011

1.e4 c5 2.Sf3 Sc6 3.d4 cxd4 4.Sxd4 Sf6 5.Sc3 e5 6.Sdb5 d6 7.Lg5 a6 8.Sa3 b5 9.Sd5 Le7 10.Lxf6 Lxf6 11.c3 0–0 12.Sc2 Lg5 13.Le2 Le6 14.0–0 Se7

Altså den meget populære Svesnikov-variant i siciliansk. Og Judith har absolut ikke spillet en af de for sort mest problematiske varianter. Men spillet er holdt i gang, og sort får nogle lidt anderledes problemer at tage stilling til.

15.a4 Lxd5 16.exd5 bxa4 17.Txa4 a5 18.Dd3 Db6 19.Tb1 Db7 20.Sa3 Dxd5 21.Dxd5 Sxd5 22.Sc4 Tab8?

Her omkring begynder stillingen at tippe over til hvid. Godt for sort var her 22.- Sf4! 23.Lf3 e4! Og hvid får ikke løberen ind på d5.

23.Taa1 a4 24.Lf3 Sb6 25.Sxb6 Txb6 26.Txa4 Tc8?

Og her var 26.- Ld2 27.Tc4 Tb5 klart bedre.

 27.Ld5!

Et tema der er værd at lægge mærke til: Det ser umiddelbart ikke ud af meget, men trykket mod f7 er nu ganske ubehageligt for sort der ikke rigtigt kan forhindre at et hvidt tårn trænger in på 7.række.

27.- Ld2 28.c4 Tcb8

28.- Lb4 29.Ta7 Tf8 30.Tba1 g6 31.Txf7 Txf7 32.Ta7 Lc3 33.Txf7 Txb2 34.g4 giver nogenlunde det samme som i partiet.

29.Ta7 g6 30.Txf7 Kh8 31.h4 Txb2 32.Txb2 Txb2 33.g4 Tb8 34.g5 Td8 35.Kg2

Om denne stilling er vundet for hvid, skal jeg ikke kunne fastslå endeligt uden mange ekstra timers analyser. Men den er i hvert fald meget svær at forsvare for sort, der er helt bundet til passivitet. Hvid spiller kongen til g4 og spiller på et passende tidspunkt h4-h5, hvorefter h7 ikke kan holdes.

Men nu brækker sort sammen for presset:

35.-, h6? 36.h5! Tg8 37.Td7 Tg7 38.Lf7 og sort opgav.

Judith´s parti i 7. runde mod Levan Pantsula, 2595 fra Georgien var en af den slags angrebsperler der slår an bredt ud i skakpressen: Kort, fyndigt og spektakulært!

Pantsulaia,Levan-Polgar,Judit

12th ch-EUR Aix-les-Bains FRA (7), 28.03.2011

1.c4 e6 2.Sf3 Sf6 3.g3 d5 4.Dc2 c5 5.d4 cxd4 6.Sxd4 e5 7.Sb3 Sc6 8.Lg2 Sb4 9.Dd1 dxc4 10.S3d2 Lf5 11.Sa3 b5!

Hvids åbning har mildest talt ikke været vellykket, og man kan undre sig over at se sådan noget spillet af en mand på næsten 2600. Men sådan er der så meget.

Judith går frisk til sagen og ofrer en kvalitet, ellers vandt hvid jo c4-bonden tilbage.

12.Lxa8 Dxa8 13.Sf3

Her giver en mere ”rolig” fortsættelse som 13.- a6 selvfølgelig sort en fortræffelig stilling med fin kompensation for kvaliteten. Men Judith vælger noget skrappere:

13.- Sd3+!? 14.exd3 Lxd3 15.Sxb5 Lb4+ 16.Sc3 0–0 17.Tg1 Se4

Sort er et helt tårn nede, men kæmpeløberen på d3 holder hvid i en skruestik. Om sort så kan forcere en gevinst er en anden sag, men rart er det ikke at skulle forsvare hvids stilling. Sort kunne her i øvrigt spille det mere ”safe” med 17.- De4+ 18.Le3 Sd5 19.Sd2 Sxc3 20.Sxe4 Sxd1+ 21.Kxd1 Lxe4 med god kompensation for kvaliteten, men også med en høj risiko for remis. Judith vælger at fortsætte presset.

18.Ld2 Td8 19.Tc1 Sxc3 20.bxc3 La3 21.Le3 Lxc1 22.Lxc1 Tb8 23.Sd2 Dd5 24.Da4 a5 25.Dd1 h6 26.Df3?

Og her klapper hvid så, man fristes til at skrive planmæssigt, sammen overfor presset. Der kunne selvfølgelig fortsat være gjort hård modstand med f.eks. 26.La3 hvor sort kunne fortsætte angrebet med e4 27.Dg4 Te8 med ideen e4-e3.

26.-Tb1! 27.Kd1 e4 28.Df4 Ta1 29.Db8+ Kh7 30.g4 Dd7 31.De5 e3 32.fxe3 Da4+ 33.Ke1 Txc1+ 34.Kf2 Txg1 og hvid opgav.

Judith kan helt klart stadig være med på meget højt plan, selv om hendes skaklige træningstilstand ikke er  optimal. Nå, hun er jo stadig en unge kvinde på 35. Gad vide hvad det kan blive til når ungerne bliver lidt større og hun får mere tid igen?

Slutspil i Ligaen - holder fortet?

Det er en god ide at lære at spille slutspil hvis man vil blive bedre til skak. Ja, selvfølgelig er det det, ligesom man også skal lære at spille åbninger og diverse midtspil.

Men med de moderne, opspeedede betænkningstider er det blevet endnu vigtigere at kunne noget slutspil. Man kommer nemt i situationer hvor man, godt bombet efter 3-4 timers spil og med meget lidt betænkningstid skal finde ud hvordan man vinder, eventuelt holder noget tilsyneladende simpelt med få brikker tilbage på brættet. Så er det godt at have lidt viden med hjemmefra. Både viden om ”hvad”, det vil sige kendskab til forskellige slutspilsstillinger og deres korrekte bedømmelse. Men selvfølgelig også viden om ”hvordan”, det vil sige hvordan spillet skal føres i de forskellige slutspil.

Nå, og hvordan lærer man så slutspil? Ja, man kan selvfølgelig tage en af de mange fine slutspilsmanualer der er på markedet, bore en vis legemsdel ned i sædet og studere den grundigt (altså manualen), et projekt der nok vil tage adskillige måneder. Jeg har selv prøvet at gøre sådan et par gange i min karriere, men er sjældent kommer længere end til cirka side 20. Jeg personligt har ikke den fornødne tålmodighed til den slags. Men det er der måske andre der har, selv om jeg sjældent har hørt om nogen skakkollega der har gennemført et sådan projekt.

Jo, Ole Jakobsen, der desværre døde alt for tidligt sidste år, fortalte mig engang at han havde studeret hele Cheron´s afsnit om slutspillet tårn og bonde mod tårn. Peter Heine har også fortalt om en træningssession med Dvoretsky, hvor han og et par stykker til over nogle dage blev heglet i gennem 40-50 slutspil som den berømte træner fandt det vigtigt at de kendte til.

Jeg har gennem årene grebet det med slutspil an på en mere praktisk, jordnær måde, som i virkeligheden nok også er den mest udbredte. Jeg kigger på slutspil som jeg støder ind i på min vej som skakspiller. Ofte i mine egne partier eller i partier der er foregået lige omkring mig, eksempelvis i holdkampe. Eller i mesterpartier jeg har kigget på, og jeg har faktisk kigget på en del. Når et slutspil så har fanget min interesse og jeg har analyseret på det, er det oftest sket at jeg på et tidspunkt er dykket ned i skakbiblioteket og har hevet slutspilsbøgerne frem. Og SÅ har jeg lært noget om de pågældende slutspil. På den måde har selv en dovenlars som jeg gennem årene alligevel fået opbygget en pæn viden om ”hvad” og ”hvordan” i slutspil.

Ud fra dette vil jeg stille som et ultimativt krav til enhver der vil være bedre til spillet: Man skal eje mindst ét godt slutspilsmanual!!! Der findes på markedet to fremragende, forholdsvis nye etbindsværker om slutspil af henholdsvis Dvoretsky og Müller & Lamprecht, begge anbefales på det kraftigste! John Nunn er for nylig udkommet med noget tilsvarende, der er blevet meget rosende anmeldt. Jeg har endnu ikke haft dette værk i hånden, men Nunn laver sjældent noget bras, så det er sikkert også helt fint. Ellers kan de ældre, klassiske slutspilsværker såsom Averbakh´s, Cheron´s, Keres´ og også danske Jens Enevoldsens (med flere) absolut stadig bruges.

Og så er der selvfølgelig lige det der med disse moderne ”slutspils-tablebases”. I dag er man nået dertil at alle slutspil med seks brikker kan kortlægges og bedømmes ultimativt korrekt. Man kan købe sådan nogen på DVDer og bruge dem på sin egen PC hvis man lyster. Man kan også tjekke slutspil online på Nalimovs tablebases på http://chessok.com. Jo, og det kan være godt nok. På den måde får man da det ultimative svar på ”Hvad?”, altså bedømmelsen af et givent slutspil. Men får ikke ret meget ”Hvordan?” ud af det. Dertil er menneskeord i skrift eller tale stadig uovertrufne.

Interessante og instruktive slutspil opstår til stadighed overalt hvor der spilles skak, så for den nysgerrige og lærevillige er der rigeligt at tage af.

Bare se her: Sidste weekends afsluttende dobbeltrunde i skakligaen, næstsidste runde, matchen mellem BMS (mit hold) og ”1968” fra Århus.

Sigfred Haubro (der også er klub- og hovedkredsformand) er hvid mod Magnus Lindfeldt. Efter træk 40 havde man denne stilling:

Hen over skulderen på Sigfred kiggede jeg lidt på stillingen og bedømte den som vundet eller i hvert fald meget fordelagtig for hvid. Til min overraskelse blev partiet ret hurtigt remis. Om aftenen havde vi stillingen på analysebrættet, og jeg talte godt for mit synspunkt. Ok, folk var selvfølgelig også lidt trætte i hovedet, men det overraskede mig alligevel at både Sigfred og adskillige af de yngre spillere på holdet ret stædigt holdt fast på at sådan noget måtte være remis.

Nu har jeg den sidste uges tid kigget en del på stillingen og holder stadig fast i min bedømmelse: Stillingen er vundet for hvid. Men jeg må indrømme at det er mere kompliceret end jeg umiddelbart troede, så et helt nagelfast bevis kan jeg (endnu?) ikke levere. Men jeg stædig, så derfor også denne artikel.

Hvid har en kvalitet mere. Sort har godt nok en bonde, men den er helt nede på udgangsfeltet og kommer ikke umiddelbart til at spille en rolle. Men hvids bønder er alle på kongefløjen, hvilket besværliggør en eventuel gevinst. Tårnets fordel overfor løberen er grundlæggende den længere og mere fleksible rækkevidde der går den helt overlegen hvis angrebet kan lægges på begge fløje.

Sorts forsvar i sådanne stillinger er som regel at forsøge at opstille et uindtageligt fort. Nogle gange kan hvid belejre og indtage et sådan fort, andre gange ikke, alt efter omstændighederne der ofte afhænger af små detaljer.

I partiet kom: 41. La6?, hvilket bygger på en misforstået bedømmelse af stillingen. Sorts a-bonde er ikke så farlig at den skal blokeres på denne inefffektive måde. Partiet fortsatte med: 41.- Lb6 42.Kh2 Ld5 43.Te7 Lc5 44.Te8+ Kg7 45.g3 Kf6 46.h4 h5 47.Tc8 Lb6 48.Lc4 Le4 49.Tf8+ Ke7 50.Tf7+ Kd6 51.Tf4 Ke5 52.Lf7 a5 53.Txe4+ Kxe4 54.Lxg6+ Ke5 55.Lxh5 Lf2 56.Kh3 Lxg3 ½–½

Først skal det undersøges hvad der sker hvis hvid bytter det ene sæt løbere. Det kan umiddelbart fremtvinges med:

41. Tc7 Lb6 42. Tc8 Kg7 43. Lc4 Lxc4 44. Txc4 og så ser det da fint ud. Hvid moser frem på kongefløjen med bønderne og kongen. For at forsvare sig må sort før eller senere give a-bonden og prøve at holde fortet hvilket er et tvivlsomt projekt i dette tilfælde. MEN...så er der altså bare lige denne her stilling som anføres i de fleste, forholdsvis nye slutspilsbøger:

Dette er kendt fortstilling som vist først er bragt til kendskab af Averbakh. Sort holder fortet, hvid kan ikke bryde i gennem. Altså ville sort i den sidste variant kunne fortsætte med 44.- h5! Fulgt af Kg7 og Ld8-f6 med remis.

Havde hvid nået at få g2-g4 spillet i denne stilling, ville det nok have været vundet. Også her er der dog en fortstilling som sort måske kan nå at indtage:

Stillingen er kendt fra partiet Olafsson-Larsen, Las Palmas 1974 og i sin tid kommenteret i Skakbladet af en stolt Bent, der dermed også fik ”sin” stilling i slutspilsteorien. Her holder sort også fortet, men det er langt fra altid sort når at stille sig så fint op. Får hvid f.eks. lige indsneget g4-g5 før sorts h6, er det som regel vundet for hvid. Først og fremmest på grund af denne stilling, som man ret forceret når frem til:

Dette er vundet for hvid, men det er faktisk en ret ny erkendelse, en kapacitet som Keres bedømte det som remis. Det er kun små 20 år siden den israelske studiekomponist Elkies påviste gevinstmetoden, hvilket i sin tid vakte en del furore i skakkens indercirkler.

Jeg ville godt kunne demonstrere gevinstmetoden for publikum, men forløbet er langt og svært, så det lader vi indtil videre ligge. Man kan evenutelt selv slå det op eller tjekke påstanden hos Nalimov via ovenstående link. Kun sådan overordnet: Det drejer sig om at kombinere truslerne Kg4-h5-g6 og Kg4-f5-f6 med snedige tårnmanøvrer der fratager den sorte løber de felter den skulle forsvare det fra. Hvert træk i forløbet kræver en del hjernearbejde (i hvert fald for mig), og jeg er slet ikke sikker på jeg ville kunne klare gevinsten i praksis hvis jeg skulle klare den med 30 sekunders tillægstid pr. træk.

En anden vigtig stilling i sådanne slutspil er denne:

Stillingen er med i mange af de nyere slutspilsbøger og der refereres til den som ”Enevoldsen, 1949” eller bare som ”Enevoldsen-stillingen”. Men i Jens Enevoldsens trebindsværk om slutspillet fra 1949 er stillingen ikke med. Dette er et lille skakhistorisk mysterium for mig: Han må have skrevet noget om disse slutspil et eller andet sted, måske i Skakbladet? Kan nogen hjælpe med oplysninger?

Nå, Enevoldsens behandling af slutspillene med tårn mod løber er i hans bøger overordentlig grundig og instruktiv, så noget tyder på at sagerne optog ham meget.

”Enevoldsen”-stillingen er vundet. Kombinationen af truslerne Kg5 og h5 og Kg5-f6 tvinger før eller senere sort til at spille h6. Så trænger hvids konge ind, sorts konge bliver tvunget ud på brættet og på et passende tidspunkt følger Th7xh6.

Så langt så godt, og vi kom ret langt omkring. Men jeg garanterer for at de tanker som er forsøgt udredet i det ovenstående fiser gennem mit hoved når jeg ser en sådan stilling.

Men…i alle de fire sidste stillinger har jeg tænkt i stillinger UDEN det sæt hvidfeltede løbere der stadig er på brættet og som hvid som nævnt ikke umiddelbart kan afbytte.

Indtil videre har jeg været ude i et meget menneskeligt forsøg på at reducere problemerne i stillingen til noget kendt og så enkelt som muligt. Og det er såmænd en udmærket og anbefalelsesværdig tilgang. MEN…man skal altså være varsom med at stoppe for tidligt.

De to ekstra brikker, de hvidfeltede løbere, tilfører stillingen en masse ekstra dynamik og slører hele billedet. De kan både være gode for forsvaret, altså for sort, som for angrebet, altså hvid.

Min umiddelbare ide var at hvid skulle spille 41. Le4!?, hvilket stadig forhindrer h7-h5, fulgt af g4, Kg2, h4, h5 osv.. Det ville sort ikke kunne forsvare sig passivt imod, fortet ville ikke kunne holde. Men så er der altså et AKTIVT forsvar for sort med 41.- a5!. Netop på grund af de ekstra løbere har sort nu muligheden for at kringle bonden helt ned på a3, hvor den for alvor ville være en aktiv trussel, som helt ville distrahere hvid fra alle angrebsforsøg på kongefløjen.

Men hvad så? Nu har vi set gode, sorte træk med henholdsvis a5! og h5!, så der er åbenbart noget med denne femte række. Jeg tror hvid skal spille 41. Tb5!. Efter 41.- Lb6 følger g4, Kg2, h4 og den tidligere skitserede langsomme fremrykning og nedkæmpning af sort på kongefløjen.

Men…hov! – ihukommende nogle af de ovenfor anførte fortstillinger: Kan sort spille 41.- Lb6 42. g4 Lf2!? 43. Kg2 Lh4 ??? Han når sikkert Kg7 og h6 og har NÆSTEN ”Larsen-stillingen”, men dog med et ekstra sæt løbere på brættet og hvad så?

Nå, jeg tror dog hvid kan spille det lidt mere sofistikeret med 41. Tb5! Lb6 42. g3! Fulgt af Kg2 og g4 og så kommer sorts løber ikke sådan lige til h4.

Nå, helt sikker på alt det her er jeg ikke, og det bliver man i øvrigt sjældent i komplekse slutspil med flere brikker end Nalimov kan håndtere. Men jeg er trods alt blevet mere sikker på at den indledende stilling er vundet for hvid end det modsatte. På den anden side må jeg indrømme at det hele var meget mere indviklet end jeg umiddelbart troede. Til trøst for Sigfred: Jeg er slet ikke sikker på at jeg selv ville have kunne vinde stillingen, altså sådan i praksis.

Videre: Et af vores meget unge talenter, Dara Akdag var i samme runde med hvid kommet ind i denne stilling mod Bjarne Hansen:

Og så spørger jeg det store, veloplyste danske skakfolk: Er der en klokke der ringer? Kling-klong?

Hvad med denne her stilling:

Jeg går ud fra at ligheden mellem de to stillinger er slående. Det sidste diagram er fra Vidmar-Aljekhin, San Remo, 1930, grundigt kommenteret af Aljekhin i hans bøger med hans udvalgte partier, af mange med god grund regnet for nogle af bedste skakbøger der nogensinde er skrevet (spørg f.eks. Kasparov).

Aljekhin påstod at dette slutspil er vundet for sort. Som stor skakdreng stak jeg også næsen dybt ned i mesterens bøger og kommentarer og husker jeg studsede en del over denne bedømmelse. Kan det virkelig være rigtigt at hvid ikke kan opstille en slags fort her? Vantro gik jeg i gang med at flytte rundt på brikkerne – ja, altså at ”analysere” stillingen som det kaldes – og blev efterhånden overbevist om den store mester nok havde ret. Nå, det var nu nok fordi jeg helt havde undervurderet forsvarerens problemer i sådan en stilling. Men, hold kæft hvor jeg lærte af disse analyser. Det skal i øvrigt nævnes at Jens Enevoldsen også bakkede op om Aljekhin´s bedømmelse.

I mere moderne tider er Aljekhin´s bedømmelse dog blevet bestredet og vel nok decideret gendrevet. Den mest fornuftige fortopstilling er nok simpelt hen at holde springeren på e4. Selv om sort så trænger ind med kongen til f1, kan den skakkes væk. Men enkelt er spilføringen ikke for hvid, og sort kan afprøve forsvareren med mange snedige finter.

I Akdag-Hansen kom:

44.Kf4 Tb4 45.Kg4 Kg7 46.h4 h6 47.Kg3 Kf7 48.Sf2 Ke6 49.Sg4 h5 50.Sf2 Td4 51.Se4 Ke5 52.Sg5 Tf4 53.Sh3 Tf5 54.Sg5 Kd4 55.Se4 Ke3 56.Sg5 Ke2 57.Se6?

Og, i tråd med ovenstående betragtninger, er det her en fejl. 57. Se4 og hvad gør sort så? På den anden side er det også interessant og oplysende at se hvor store problemer hvid pludselig er i efter dette slip.

57.- Kf1 58.Sf4 Tf6 59.Sd5 Te6 60.Sf4 Td6 61.Sh3 Td4 62.f4 Td3+ 63.Kh2 Td2 0–1

Og hvad sagde Bent så om sådan noget slutspilstræning? Da jeg var en ung skaklømmel var der altså SKAKINFORMATOR, en halvårlig bibel som vi aalle sværgede til. I den var der også altid en 10-15 slutspil, grundig analyseret af kompente mestre.

Bent sagde, at de slutspil skulle "man" - altså "vi" - i hvert fald studere. Og så gav han i den forbindelse nogle opgaver: "Se i sidste nummer af Informator. I det (dit og dat) slutspil er der mindt to fejl i analyserne. Se om I kan finde dem!" Og det prøvede vi så, Steen Fedder, Thorbjørn Rosenlund, Jacob Øst, Gert Iskov, Brinck-Claussen, Hamann, undertegnede med flere. Og det lykkedes nogle gange. Men personligt var jeg vel nok for doven til 100% at følge Bents stålsatte krav - og her er jeg.

Nu har jeg ikke haft min gamle bibel, Skakinformator i hånden i mere end ti år, så jeg ved ikke om man stadig kan eller bør følge Bents gamle råd. Men man kan eksempelvis læse Karsten Müllers månedlige slutspilscolumn på http://www.chesscafe.com/. Så har man nok materiale til studier af slutspil til en slags fuldtidsarbejde. Men ellers kan man som sagt bare kigge sig omkring i den skakpraksis der omgiver én.

Og det var så vist første gang jeg prøvede at være instruktiv mht. slutspil. Gad vide hvordan det gik?

Skaklligaen og mig

Og hvad så med mig selv og årets liga? Ja, da det nu er MIN blog, kan jeg vel tillade mig lidt navnepilleri.

Efter et par underlige år i eksotiske byer som henholdsvis Paamiut, Qaqortoq og Frederiksværk og af den grund (og andre) ”personligt medlem” af unionen (mig? ”gul”!?!?), befandt jeg mig i efteråret 2010 i en slags skakmæssig identitetskrise: Hvordan kunne man dog være skakspiller uden at være medlem af en skakklub og SPILLE skak, om ikke andet så bare en smule, for eksempel holdkampe?

Nå, jeg gamle krukke havde selvfølgelig ventet på at blive headhuntet af en eller anden klub, men nej...Nå, men B(i)MS var lige rykket op i skakligaen og kunne vel godt bruge lidt rutine, så dér meldte jeg mig så ind, sådan lige i slutningen af september, sådan lige et halvt eller et helt døgn før spillerlisterne skulle sendes ind. Ha! Formand Sigfred blev vist lidt forbløffet da jeg på dette sene tidspunkt fangede ham på mobilen og kundgjorde min indmeldelse. Det var sgu meget sjovt, men helt ærligt, Sigfred: Det var ikke med vilje, jeg er bare et drys formet af en alt for tænksom natur.

Og så gik vi ellers i gang med ligaen og jeg tabte i rædsom stil de to første partier – buhhhhh! Det var godt nok også de to første seriøse turneringspartier jeg havde spillet i næsten halvandet år, men var jeg virkelig SÅ rusten? ELLER – ohhh..”.. skøn som en sønderskudt banegård er vores tabte ungdom!” (hvem sagde det?) – var jeg virkelig ved at nærme mig affældigheden?

Nå, ligaen er slut og jeg præsterede alligevel respektable 5½ points i de ni partier. Spillet kom langsomt på plads, men, uuuha, hvor det kneb undervejs. 3.runde: Gevinststilling mod Johny Veng næsten forvandlet til tab. 4.runde: God stilling mod Rasmus Skytte forvandlet til mildest talt uklart og derefter kæmpet til gevinst med lidt hjælp fra modstanderen. 5.runde: God stilling mod Christian Kyndel ikke forvaltet godt nok, dog efter sejt forsvar af min modstander. Remis. 6. runde: Remis med hvid mod Bromann uden rigtigt at have kunne presse ham. 7.runde: Gevinst mod Daniel Vesterbæk efter noget værre rod. Og så gevinster i de to sidste runder mod væsentligt lavere ratede modstandere efter ikke særligt overbevisende spil, se nedenfor.

De to sidste runder i den forgangne weekend var for min klub, BMS ikke specielt vigtige. Vi var komfortabelt i sikkerhed udenfor nedrykningsfaren og kunne heller ikke komme op i medaljerækken. Men for mig personligt betød resultatet alligevel noget. Jeg har nemlig fået den fikse ide at jeg gerne vil spille med i landsholdsklassen igen. Især under de nyere forhold med 10 man alle-mod-alle og gode forhold for deltagerne. Men så kræver der selvfølgelig et pænt ratingtal. Ok, der var så lige ØBRO Nytår hvor jeg vandt 15 ratingpoints, men med det afsluttende resultat i ligaen kunne jeg stadig miste en del tilbage.

Og så er jeg altså langtidsledig skolelærer under ”intensiv aktivering” og blev for tre uger siden sendt i ”virksomhedspraktik” på den lokale folkeskole. Ha! Såmænd søde kollegaer og unger (meget, meget små unger fra 6 til 9 år), men…efter to uger røg jeg nærmest naturnødvendigt ind i en virus og måtte lægge mig med feber og diverse følgevirkninger. Ugen op til de sidste liga-runder lå jeg således lagt brak – ”Min fremtid er mindre end en flues, derfor synger jeg min virus-blues…” (Benny Andersen). Rigtig klar i hovedet var jeg således ikke til weekendens kampe. Men se nu hvordan det gik:

Martin Mathiessen,1968 - Jens Kristiansen,BMS

Skakligaen, 8. runde - 12.03.2011

1.c4 e5 2.g3 d6 3.Lg2 g6 4.Sc3 Lg7 5.e4 Sc6 6.Sge2 Sf6 7.d3 Sd7!?

Nå, jeg troede Martin var en rigtig mainstream-d4-mand. Men han har åbenbart også kigget i Marins bøger om engelsk. Og…han har muligvis også kigget på mit parti mod Henrik fra sidste runde i Øbro Nytår, som jeg desværre og heldigvis har offentliggjort for al folket her på bloggen. Både det med Marin og Henrik bekræftede Martin efter partiet, så min intuition svigtede mig (endnu engang?) ikke.

Men så må han jo have noget alternativt. 7.-,Sd7!? er noget sprængstof udviklet i mit hemmelige laboratorium. Det har allerede givet mig en gevinst i et hurtigparti mod Andreas Skytte Hagen. Og mere får I ikke ud af mig…Ok, sådan som Martin reagerer får man den i hvert fald ikke til at fuse ud…

 8. Le3 Sc5 9.d4? exd4 10.Sxd4 Se5! 11.Lf1!?

Det er allerede lidt betænkeligt for hvid. Det er dog ikke sikkert 11.b3 Scd3+ er bedre.

11.- 0–0

Man burde måske her gå lidt mere frisk til biddet med 11...Sg4 For eksempel: 12.Lc1 Df6 13.Sf3 De7 14.Sd5 Dd8 15.Ld3 c6 16.Sc3 0–0 og sort presser. Hvid har simpelt hen fået en rigtig dårlig udgave af kongeindisk.

 12. Le2 Te8 13.Dd2 Sg4 14.Lxg4 Lxg4 15.f3 Ld7

Nej, det går altså ikke at spille 15.-,Lxd4? 16.Lxd4 Lxf3 da hvid efter 17.0-0 får afgørende angreb på de sorte felter.

16.0–0–0 a6!

Ok, han vil have kongen til dronningfløjen og så angribe mig. Men jeg var nu sikker på at mit angreb ville komme først. Efteranalyserne synes at give mig ret og det forlener mig med en vis indre ro: Mine bedømmelser af stillingerne undervejs i dette parti var stort set korrekte.

 17.Kb1 Db8 18.Lh6 Le5 19.Sd5 Dd8

Hvid er ved at blive lidt nærgående på kongefløjen, så jeg bakkede lidt og dækkede op. Det er dog tænkeligt at sort kan fortsætte i den friske stil med19...b5!?. For eksempel: 20.Lg5 bxc4 21.Lf6 c3! 22.Dxc3 c6 23.Se7+ Txe7 24.Lxe7 De8 25.Lg5 Sa4! Og sort har stærkt angreb. Det skal dog med at jeg ikke var i en mental/fysisk tilstand til lange skarpe variantberegninger. Det der er positivt er at det stort set lykkedes mig at få klatterne sendt hen de rigtige steder.

20.Lg5 f6 21.Le3 c6 22.Sc3 b5 23.cxb5 axb5 24.f4

Skarp sovs er det, og det overrasker vel ingen efter det åbningsspil. Her prøver jeg gennem febertågerne at beregne nogle varianter, men overser noget ret simpelt et par træk længere fremme – og sådan set også noget ret umiddelbart stærkt.

24.- b4!?

Her er 24.- Lxd4! 25.Lxd4 Sxe4 26.Sxe4 Lf5 meget stærkt, vel nærmest afsluttende i noget decideret vundet for sort. Men det jeg spiller er også godt nok.

25. fxe5 bxc3 26.Dxc3 fxe5??

Åh-nej, det ret simple 26. - Sxe4 27.Db3+ d5 28.exf6 Dxf6 gav sort klar fordel. Og måske var 26.- Txe5 endnu bedre.

 27.Sxc6! Dc7?

Jeg opdagede først fadæsen her: 27.- Lxc6 strander på den simple mellemskak 28.Dc4+ Kh8 29.Lxc5 hvor 29.- Ta4 30.Lb4 ikke fører til andet end en tabt stilling for sort. Det lykkedes mig dog at samle reserverne sammen til et sidste tappert forsvar, i høj grad motiveret af at Martin ikke havde meget mere end et minut tilbage af betænkningstiden frem mod træk 40. 27.-,Df6 er dog nok en smule bedre.

28.Sb4 Db7 29.Lxc5 Dxe4+ 30.Ka1 dxc5 31.Sd5??

Akke-ja og halleluja! Han røg allerede her i vandet. Efter for eksempel 31.Dxc5 Lg4 32.The1, Df3 bør hvid kunne vinde, men der er dog stadig praktiske vanskeligheder at overvinde OG en lille række armløftninger at overstå frem til træk 40. Den følgende kombination kunne selv jeg på dette tidspunkt få øje på.

 31.- Txa2+! 32.Kxa2 Ta8+ 33.Da3 Txa3+ 34.bxa3 Le6 0–1

Ok, et points, men selvfølgelig ikke noget godt og helstøbt parti. Men alligevel…jeg synes jeg fik de rigtige ideer undervejs.

Og så sidste runde mod den nybagte senior-DM Bent Sørensen, Nørresundby. Ham har jeg også spillet med så mange gange så jeg bare ikke kan huske hvor mange. Første gang muligvis ved DM i Nørresundby, 1979.

Bent er eksponent for hvad man kan betegne som den ”nørrejyske stil” sammen med primært årsfællerne Jørn Sloth og Jens Kølbæk. Denne stil er kendetegnet ved roligt (nogle gange lidt for roligt), profylaktisk spil der ofte gennem årene har fået et Københavner-brushoved som mig til at få rendt sig en sig en staver i livet. Jeg har efterhånden, gennem bitter erfaring lært at sådanne spillere skal spilles med en tålmodighed som jeg ind i mellem stadig finder det svært at opretholde. Disse mærkelige spillere har altid generelt været bedst til korrespondanceskak (Sloth: VM – Bent: EM). Men man har heller aldrig burde undervurdere dem i en infight i nærskak, men…igen og igen…TÅLMODIGHED kræves der, og måske er det netop Sloth, Kølbæk og Bent med flere der har lært mig den smule TÅLMODIGHED jeg kan oppebære når jeg spiller skak. Hvor meget det så batter…

Ved morgenmaden inden sidste runde fik fik jeg af af en ret pålidelig kilde at vide at Bent med en gevinst, altså mod mig ville score en IM-norm, i givet fald hans første. Oh, gyyss, men jeg tror nu nok at jeg var blevet mere nervøs hvis Bent havde kunne nøjes med en remis…Jeg gik faktisk til partiet lidt spændt på hvordan denne sindige nordjyde ville spille på gevinst med sort.

Nå, efter partiet viste det sig at Bent slet ikke havde tænkt over det med IM-normen. Han er vist bare mere interesseret i at få gang i den danske seniorskak. Bent havde en pæn række seje arbejdsår som socialdemokratisk borgmester i Hals Kommune (nu sammenlagt med Aalborg) og der var vist ikke meget tid til skakken. Han kom så langsomt i gang igen og, i følge meget nærtstående og formentlig ret pålidelige kilder, kneb det gevaldigt til at begynde med at få spillet til at køre. Ja, han tabte faktisk en hel masse i rating. Men så kom det langsomt, langsomt, langsomt og pilen vendte, hvilket Bents fine score i årets liga (plus hans senior-DM) klart viser. Gamle (undskyld: Halvgamle) skakspillere bliver aldrig rigtig dårlige spillere før seniliteten og demensen sætter ind. I midten af deres 60ere holder en pæn række noble, midalderede skakspillere som Bent med flere stadig deres pæne ratingtal – i Bent´s tilfælde må det vel nærme sig de 2300 – altså for klart opadgående retning!

Og så spillede vi:

Jens Kristiansen,BMS - Bent Sørensen,Nørresundby

 Skakliga, 9. runde – 13.3.11

1.e4 e6 2.d3 d5 3.Sd2 Sf6 4.Sgf3 c5 5.g3 Sc6 6.Lg2 Dc7 7.0–0 b6 8.Te1 Lb7 9.a3 h6!? 10.c3

Bent fortalte efter partiet at han fulgte en af sine gamle ideer i denne ”Kongeindisk i forhånden”, som åbningen så smukt og klodset betegnes i bøgerne. Han vil vente med at udvikle løber-f8 – skal den mon til e7 eller g7? Sort kommer dog med dette lidt ekstravagante spil tilbage i udviklingen og hvid kan her muligvis udnytte det med 10.e5!? Sd7 11.c4!?. Og det kan man så selv analysere videre på. Som nævnt: Jeg har, som sagt lært at sådan nogle som Bent skal spilles LANGSOMT! Men det kan selvfølgelig også blive for langsomt. Skak er sgu et svært spil.

10.- 0–0–0 11.De2

Man skal absolut ikke lukke centrum for tidligt her med hvid. 11.e5 Sd7 12.d4 c4 13.b3 Sa5 er fint for sort.

 11.- g5!?

Men…hjælp!!!...hvad er dog dette, Bent? Rokader til hver sin side og så et fløjangreb UDEN AT CENTRUM ER LUKKET AF?????? Ja, men sådan spiller I da ikke i det nørrrejyske???? Gad vide hvad Bjørn Nielsen ville have sagt til sådan noget – ok, han var godt nok også fra Herning.

Har denne sindige, nordjyske, tidligere socialdemokratiske borgmester virkelig tænkt sig at gå all-out? Bagefter fortalte Bent mig at han for år tilbage havde vundet over selveste Erling Mortensen i divi med sådan et spil. GODT jeg ikke havde en anelse om det!

 12.h3 Tg8 13.b4 g4

Interessant var 13.- c4!?, men det er vist godt for hvid efter 14.dxc4 Sxe4 15.Lb2. Men lidt tid måtte jeg jo bruge på det. Ellers holdt jeg mig til de meget generelle retningslinjer, min variantberegning stolede jeg ikke rigtigt på. Hvid må simpelt hen få åbnet til sorts konge på dronningfløjen før sort blvier alt for nærgående den anden fløj. Under partiet var jeg overbevist om at sorts spil ikke rigtigt havde bund på den lange bane. Og det tror jeg stadig – altså igen en rigtig bedømmelse. Og det er det der tæller, uanset små slip i det følgende.

14.hxg4 Sxg4 15.bxc5 bxc5!?

Det var nok bedre ar spille 15.- Lxc5, men efter 16.d4 Le7 17.exd5 18.Sf1 tror jeg stadig hvid langsomt for fat i den lange ende. Sort truer godt nok lidt på kongefløjen, men i længden er sort dronningfløj mere udsat.

16.exd5 exd5 17.c4!?

Men…denne her er for skarp, selv om ideen er god nok: Centrum skal åbnes! 17.Tb1 var det gode, rolige og TÅLMODIGE træk. Jeg lærer det nok aldrig, altså det med tålmodigheden, uanset mine jyske aner.

17. - Lg7 18.Tb1 Sd4 19.Df1 Sc2 20.Te2

20.Td1? Sce3! giver sort en frygtelig masse chancer, hvilket Bent helt klart havde spottet. Som sagt: Pas på disse sindige nordjyder!

20. - Lc6??

Men så klapper Bent sammen og partiet ender ret abrupt. Selvfølgelig skulle der være spillet 20.- Sd4! Så kan hvid tage en remis ved trækgentagelse med 21.Te1, men selvfølgelig også satse hårdere med det ganske chancerige kvalitetsoffer 21.cxd5!? For eksempel: Sxe2+ 22.Dxe2 Lxd5 23.Se4 med noget værre rod men med ganske gode chancer til hvid.

21.Sb3! dxc4 22.dxc4 Sd4 23.Sbxd4 cxd4 24.Lf4 Da5 25.Te7 1–0

Og så fik jeg med det afsluttende resultat i ligaen endda scoret 3-4 ratingpoints. Nu har jeg så meldt mig til deltagelse i landsholdsklassen ved årets DM i Odense i påsken. Det går efter rating hvem der er med, og helt sikker på deltagelsen kan jeg vel ikke være. Men nogen med forstand på sagerne, for eksempel chef-kommentator Per Andreassen mener at den skulle være god nok.

Nu går jeg i hvert fald i skarp træning. Om muligt finder jeg noget mere skak at spille som opvarmning inden påsken. Og så må vi se…