torsdag den 7. april 2011

"Landsholdsklassen" 2011

De ti deltagere der skal kæmpe om det individuelle DM i skak for 2011 i påsken i Odense er fundet. Og jeg er en af dem.
Ok, der er nogen der har kigget på deltagerfeltet og udtrykt at de synes det ser lidt tyndt ud. Hvor er f.eks. ”alle” vore GMere henne? Der er faktisk og desværre kun tre i feltet.
Mht. dette: I alt 11 danskere har kvalificeret sig til den fine titel som ”stormester i skak” = ”Grand Master in Chess” = GM.
Bent Larsen er død.
Curt Hansen har været inaktiv i en årrække. Det siges han er overgået til almindeligt, civilt arbejde.
Davor Palo kom frem som ganske ung som et lysende talent og blev GM. Så stoppede han også for nogle år siden. Det siges han har slået sig på poker.
Lars Bo Hansen studerer et eller andet i Miami, vist nok noget der giver en Ph. D.
Peter Heine Nielsen er vist blevet for god til at det er rimeligt sportsligt og økonomisk interessant for ham at spille DM.
Henrik Danielsen er blevet islænding og kan som sådan ikke være med.
Carsten Høi spiller ikke helt godt nok længere og kan efter sin rating ikke kvalificere sig.
Sune Berg Hansen foretrækker i år at rejse og spille i det østasiatiske, specielt Thailand Open som han vandt sidste år.
Og så er der altså tre tilbage: Allan Stig Rasmussen, Jacob Aagaard og Lars Schandorf, og de stiller op alle sammen!
Og så er der syv spillere til i feltet som jeg i skrivende stund sidder flere gange om dagen og kigger hen over som led i mine egne forberedelser.
En umiddelbar konstatering: Der er ingen i feltet der rigtigt er ude på ”tour´en” pt. med en endeløs række af turneringer, altså ingen rigtige fuldtidsskakspillere. Nogle af spillerne har været på den i tidligere perioder, men ingen rigtigt her og nu.
GM Allan Stig Rasmussen (1983), regerende DM, var på ”tour´en” i en årrække efter at han brød igennem i 2006 og det gav også velfortjent GM-titlen. Nu er han blevet seriøs seminarist og har som sådan droslet langt ned på de internationale skakaktiviteter. I de år hvor han var helt oppe at køre skakmæssigt var han superseriøst forberedt til hvert eneste parti. I hans partier fra årets skakliga bemærker man visse tilbagefald til de gamle, hjemmebryggede ”Tolne-varianter”, hvilket sender et eller andet signal. Nå, Allan stiller selvfølgelig ikke op til DM uden at være forberedt på en eller anden måde, selv om det næppe bliver på samme niveau som i de tidligere, senere år. Men mindre kan sikkert også gøre det.
GM Jacob Aagaard (1973) skiftede til Skotland i nogle år, hvor han var med til at starte et af tidens bedste skakforlag, ”Quality Chess”. Så ville han alligevel hellere være dansk skakspiller og skiftede tilbage sidste år hvor han var med i landsholdsklassen ved DM i Hillerød.
Men første gang Jacob var med i landsholdsklassen var helt tilbage i 1993 i Tønder, hvortil han havde kvalificeret sig ved at vinde kandidatklassen året før. Ja, jeg husker jeg at spillede remis med ham i første runde, hvilket ærgrede mig grusomt. Dengang i 90erne var Jacob bare sådan en håbefuld ung knægt der var næste lige ved at være rigtig god, men så heller ikke mere. Jeg tabte også til ham i en eller anden divimatch i starten af 90erne, hvilket gjorde ham meget glad da det var første gang han havde vundet over ”en af de rigtigt gode” – ha! Men en og anden bemærkede allerede dengang Jacobs idelige interesse for og engagement i spillet.
Jacob tog rigtigt på ”tour´en” i slutningen af 90erne, erfaringerne fra hvilket bliver beskrevet utroligt godt i hans ”Excelling at chess” fra 2001, en fremragende bog som jeg stadig ved lejlighed hiver ned fra hylden, f.eks. op til dette DM.
Og så blev skak så ellers for alvor Jacobs liv med starten af skakforlaget ”Quality Chess” i 00erne. Og man må sige at forlaget lever op til sin titel. Jeg ejer 10-12 af deres udgivelser og har læst i endnu flere – der er simpelt hen ikke noget bras i mellem, og det er jeg dokumenterbart ikke den eneste der mener.
Så i mere end ti år har skak været Jacobs liv og gerning, og det har så nærmest naturnødvendigt også kastet en GM-titel af sig.
Jeg tror Jacob er en af de mest motiverede i feltet med hensyn til at tage DM-titlen, et trofæ han stadig mangler.
GM Lars Schandorff (1965) kom i kølvandet på Curt Hansen frem i starten af 80erne og vandt DM i 1988, senere blev han planmæssigt GM på stabilt over 2500, men så heller ikke mere. En slags ratingmæssig stødpude i den danske skaktop: Hvis man prøvede at vinde over ham, kunne det nemt gå galt. Hvis man ikke prøvede, blev det normalt bare remis. Og hvad sjovt er der ved det?
Ja, undskyld, men jeg anså faktisk Lars som ung spiller i 80erne som et meget stort talent og i øvrigt som en festlig fyr jeg mange gange dinglede rundt med ude i landskabet i almen og videnskabelig udforskning. Hvad blev der af den Lars?
Nu er Lars også blevet skakbogsforfatter med udgivelser på ”Quality Chess” og regelmæssige bidrag med surveys til ”ChessBaseMagazin”, og det er fine ting han laver.
Lars har selvfølgelig så rigeligt styrken til at vinde endnu et DM - hvis han da gider!?
Og så er der IM Mads Andersen (1995) som netop er blevet optaget på idrætsgymnasiet på dispensation, hvilket bland andet blev afdækket af et indslag på DRs ”Aftenshowet” for nylig. Jo, en virkelig genial og arbejdsom knægt, både på den ene og den anden måde, og han bliver selvfølgelig GM om ikke ret mange år. Og før eller senere banker han i den proces os alle sammen ved DM, men det bliver næppe i år, måske om to-tre år. Indtil videre er vi andres strengt betroede opgave at give Mads (og andre unge talenter – kom bare!) så hård modstand som muligt. Vi er de trin på stigen han skal kunne kravle, helst elegant hoppe, men ikke kan springe over hvis han virkelig vil op at kysse stjernerne. Kan Mads ikke klare os, kan han godt glemme det.
Mads sagde i ”Aftenshowet” at han i det sidste år havde brugt ”100 rejsedage” på skak, så på en måde er han måske den mindst spillemæssigt ”rustne” i feltet. Men knægten passer altså også sin skole ved siden af alt skakspilleriet.
Og så er der IM Mikkel Antonsen (1973) og IM Steffen Pedersen (1974), som har det til fælles at de var elever på Tjele Efterskole i slutningen af 80erne sammen med Peter Heine Nielsen (1973), Allan Holst, Jackie Andersen med flere – noget af en årgang, må man sige.
Begge var som ganske unge lige så lysende talenter som Peter Heine, hvilket resultaterne i starten af 90erne sådan set efterviser, bare check efter. Men Peter fulgte mere stræbende efter de blinkende skakstjerner, om end noget tumlende de første mange år.
Steffen ville helt klart også noget med skakken og blev skakbogforfatter på de engelske forlag, gjorde vel en slags levevej ud af det, om end næppe en særligt lukrativ sådan. Og så kom der kone og børn, og nu har Steffen efter sigende et ganske ”normalt” arbejde, hvad det så er
Mikkel var væk fra skakken en del år og gik sine egne, uransagelige veje. Ifølge pålidelige oplysninger er han nu udlært bager og arbejder som sådan. Han kom i gang igen med skakken for ikke så mange år siden og har gjort det fremragende, hvilket bare kan aflæses af hans ratingtal, der ellers var nede at dykke på et tidspunkt.
Mikkel og Steffen er fine spillere, jeg har hele vejen igennem haft anerkendelse af deres skaktalent. Hvis de GIDER kan de vinde DM og såmænd også blive GMere. Men gider de? Sådan RIGTIGT?
IM Rasmus Skytte (1980) er sådan en af de der ret gode, talentfulde spillere der fjumrer rundt med skakken nogle år og så tager en uddannelse, i dette tilfælde som revisor. De skaklige ”fjumreår” giver til gengæld en grundlæggende, skaklig råstyrke som man bærer videre gennem livet indtil seniliteten sætter ind. Jeg tvivler på at Rasmus tænker i DM-titler, men han er da god nok til ind i mellem at kunne lave ravage i feltet.
IM Simon Bekker Jensen (1980) er fra ”Bekker-Jensen”-klanen der hærgede i danske juniorturneringer for lidt over ti år siden. Der er i hvert fald fire af slagsens der førte sig frem, en af dem en pige/kvinde, Anne hed hun. Hvad blev der af hende? Simon blev IMer og er derefter gået videre med en ret succesfuld karriere indenfor (vist nok) bioteknologi. Og lad os så se hvad han kan! Altså i skak…
Kristian Seegert er med som vinder af sidste års kandidatklasse. Han er ikke blandt de 100 bedste ratingmæssigt i Danmark. Han er ganske ung, vist kun en 16-17 år, og i den alder kan det spillemæssigt rykke sig i kvantespring, så måske…og dog…Jeg håber den unge fyr  har et optimistisk, konstruktivt humør og kan tage ved lære af alle de klø han med stor sandsynlighed vil få. Hvad jeg håber at se fra denne knægt er ubændige og behjertede forsøg på at banke os allesammen, absolut ikke noget fedtspilleri efter en remis her og hisset – det er SÅDAN man lærer det!
Men ellers burde man nok diskutere det der med kandidatklassen og dens berettigelse. Ved sidste års DM i Hillerød ville jeg personligt frygtelig gerne spille noget skak. Jeg meldte mig til landsholdsklassen, men kom lige nøjagtigt ikke med. Og hvad så med kandidatklassen? Ja, den næsthøjest ratede efter mig havde ca. 100 points mindre.  Jeg vil mene jeg kunne klare de 8 bedste i en ursimultan – nej, tak, ingen sportslig interesse.
Og så er der altså mig, IM Jens Kristiansen (1952). Fik lige med en behjertet indsats i Øbro og ligaen hævet ratingen til et niveau hvormed jeg kan være med. Altså 16 partier på et lille år, at det kan være nok er egentlig lidt blamerende for dansk skak. Men, som det fremgår af ovenstående, er der ikke mange der spiller mere, så det er altså ikke kun min skyld.
Og…jeg glæder mig til Odense og DM! For pokker, landsholdsklassen er en utrolig eksklusiv turnering for spillere i min kategori: Indkvartering betalt, gode præmier og ingen dobbeltrunder!
Ja. Jeg har ikke spillet skak under sådanne omstændigheder siden Randers 1996, sidste gang jeg spillede seriøs turneringsskak inden et moderat comeback i 2006.
Og hvad kan jeg så gøre i sådan en turnering? Ikke andet end at SPILLE! Jeg aner ikke hvor jeg er henne, især ikke når jeg rigtigt sidder der og skal slås i 3-4. spilletime – og det er i sidste ende det det handler om. Jeg stiller op på mange måder godt forberedt, men måske ikke på de rigtige måder. Jeg kan banke alle i feltet, men de kan også alle sammen banke mig. Vi får se.
Overordnet tror jeg turneringen bliver ”tæt”, det vil sige at ingen  spillere rigtigt stikker af fra feltet. DM kan godt blive vundet på 6 points. I så fald kunne det godt være GM Lars der tager mesterskabet, for engangs skyld.
Og så er der lige alle dem der IKKE er med i år: IM Karsten Rasmussen, IM Nikolaj Vesterbæk. IM Thorbjørn Bromann, IM Kim Pilgård og – ikke mindst – IM Erling Mortensen – og med flere, med flere.
Ok, jeg tog også en ti års pause fra turneringsskakken fra 1996 til 2006 af mange gode, sociale, borgerlige og civile grunde, så jeg laster ikke nogen.
Men…skal vi fremover have nogle rigtigt gode, unge spillere er sådan nogle som os, rimeligt gode IMere/GMere nødt til at være der også. De knægte (eller tøsepiger?) kommer ingen vegne hvis de ikke først lærer at banke os! Så bare kom an!
,