Gubbeskak

Overskriften er svenske Stellan Perssons betegnelse for den form for skak han har kastet sig over på sine ældre dage. Mere officielt kaldes den ”senior-skak” og er for spillere over 60 år. Der spilles både VM, EM  NM og en slags OL for skakseniorer og i de senere år også et officielt DM.

Og seniorskakken er populær I Danmark, hvilket tror pokker: Det siges at op mod en tredjedel af Dansk Skak Unions medlemmer nu er seniorer, men det er selvfølgelig ikke disses skyld. Vores glade skakseniorer drager ofte ud i flok til de internationale senior-mesterskaber, hygger sig vist gevaldigt og laver også ind i mellem ganske flotte resultater. Det skal dertil siges at international seniorskak er ganske stærkt besat med mange, halvgamle GM´ere, flere af dem deciderede gamle skakverdensstjerner, med i turneringerne.

GM`ere har vi endnu ikke I toppen af dansk seniorskak, men dog nogle IM´ere og diverse andre gamle landsholdsspillere.

Årets DM spilledes I Odense i sidste uge med 36 deltagere. Vinder blev Bent Sørensen fra Nørresundby foran Jens Kølbæk, også Nørresundby, Jørn Sloth, Middelfart og Poulsteen Grabow, Aars. Og det er altså ganske prominente danske skaknavne:

Bent Sørensen har spillet i landsholdsklassen mange gange og har tilhørt verdenseliten i korrespondanceskak, altså dengang K-skakken virkelig var for frimærkesamlere. Og så har han I øvrigt været socialdemokratisk borgmester i Hals ved Aalborg. Og så har Bent i en årrække taget et stort organisatorisk slæb med at organisere den danske seniorskak.

Jens Kølbæk er også gammel landsholdsspiller.

Ligeså Jørn Sloth, der, som vel de fleste bekendt, sågar har været verdensmester I korrespondanceskak. Og så I øvrigt cand. mag i russisk og nok vores førende kender af sovjetisk/russisk skak.

Sloth, Kølbæk og Sørensen er stort set jævnaldrende (midten af 60erne) og alle fra det nørrejyske. I 60erne udgjorde de kernen i først et meget stærkt dansk juniorlandshold, senere et lige så stærkt studenterlandshold. Sammen med Mogens Moe (hvad blev der af ham?) tog de førstepladsen i det såkaldte ”lille junior-OL” I første halvdel af 60erne. Senere blev det så til to flotte 3.pladser ved studenter-OL. Jo, skønne skakminder har de sammen de tre, men heldig- og tydeligvis også en spændende skaknutid. Gad vide om vi snart får et flot dansk resultat ved senior-OL?

Grabow har helt fra tilbage i 60eerne været en stærk mesterspiller, styrkemæssigt lige under de bedste I landet. Spillere af denne kategori var der flere af i feltet i Odense.

Og hvordan er det så med skakspillet og den fremskredne alders gnaven? Ja, egentlig tror jeg ikke man mister så meget af den egentlige spillestyrke, i hvert fald ikke før seniliteten og demensen sætter ind. Men selvfølgelig kommer det til at knibe med udholdenheden og dermed koncentrationsevnen i lange, seje partier, især i lange, seje turneringer. Halvgamle skakdrenge kan stadig spille flot skak, men kan sjældent holde deres tidligere topniveau gennem hele turneringer. Fin skak blev der da også spillet I Odense, hvilket nedenstående giver et eksempel på.

Jens Kølbæk holdt førstebrættet for Nørresundby´s 1.divisionshold i en pæn årrække I 70erne og 80erne, hvor han også en del gange klarede sig fint i landsholdsklassen. Men så tog han sig en 25 års pause fra skakken, indtil hans gamle venner i Nørresundby fik ham i gang igen for nylig. Han indtog så med stor selvfølgelighed sin gamle plads på Nørresundbys 1.hold i skakligaen, et hold der var repræsenteret med fire af deres spillere ved senior-DM. Ja, de spillede også alle sammen på holdet for mere end 30 år siden! Nå, de rykker nu nok ud af ligaen, men det skulle skulle såmænd ikke undre mig om de rykker op igen til næste år, uanset at gennemsnitsalderen på holdet snart må være til ren seniorskak.

Kølbæk var i sine skaklige storhedsdage kendt som en rigtig omhyggelig, meget typisk jysk positionsspiller. Èn mod hvem man helst ikke skulle havne i en strategisk meget afklaret dårlig stilling – det var simpelt hen døden (ja, jeg HAR prøvet det selv!). At han stadig har taget på den slags skak viser dette parti fra DMs sidste runde:

Oluf Øe, Randers - Jens Kølbæk, Nr. Sundby

DM Seniorskak 2011 Fyn (7), 2011

1.e4 c6 2.d4 d5 3.exd5 cxd5 4.c4 Sf6 5.Sc3 e6 6.Lg5 Le7 7.Sf3 0–0 8.c5 Sc6

Kølbæk spiller selvfølgelig sin elskede Caro-Kann, ligesom for 30-40 år siden Men denne udgave regnes nu ikke for særlig god. Sort kan ikke slå hvids flotte bondemajoritet på dronningsfløjen i stykker med 8...b6? 9.b4!. Men den hollandske GM Timman har her med sort spillet 8.-,Se4!? 9.Lxe7 Dxe7 10.Dc2 Sg5 11.Sxg5 Dxg5, og det er vist en lidt bedre udgave for sort end i partiet.

9.Lb5 Se4 10.Lxe7 Dxe7 11.Tc1?

Men allerede kommer hvid med de små unøjagtigheder der hurtigt vender billedet. Efter 11.0–0 Sxc3 12.bxc3 har hvid en fin stilling, hvor sorts centrumsbønder er solidt hæmmede.

11.-.Sg5 12.Lxc6?

12.Sxg5 Dxg5 13.0–0 var nok at foretrække.

12.-,Sxf3+ 13.Dxf3 bxc6 14.0–0 e5 15.De3?

Men med dette svinger kompasset helt over til klar sort fordel. Der skulle selvfølgelig spilles 15.dxe5, selv om sort efter Dxe5 ikke har nogen problemer. Hvid når ikke at få springeren ind på det gode felt d4. Oluf Øe er også en halvgammel, habil mesterspiller, men klart under Kølbæk i spilforståelsen.

15.-,e4 16.f3 La6 17.Tfe1 f5 18.f4 Tab8 19.b3 Df6

Ja, sådan kan det gå i skak: Hvid havde en vis fordel efter ca. 10.træk, men et par unøjagtigheder, præcist udnyttet af sort, har forvandlet stillingen til nærmest at være strategisk vundet for sort. Han har selvfølgelig den flotte, dækkede fribonde på e4, men derudover har han gennembrudsmuligheder på begge fløje. Og sorts ”dårlige løber” er kommet fint udenom bondekæderne og står meget aktivt. Hvid kan bare vente og se, eneste chance er at sort forløber sig. Men det gør den sindige Kølbæk aldrig!

20.Tc2 Tb4 21.Td2 Ld3!

Fint. På grund af truslen mod d4 må hvid tillade at sort får byttet sin løber for springeren, hvilket er et stort fremskridt for sort. Så er der ikke længere noget der kan lave ballade på de sorte felter eller i det hele taget lave ballade. Hvids tilbageværende tunge officerer kan kun passivt forsvare stillingen.

22.Se2 Lxe2 23.Texe2 Tfb8 24.Te1 a5 25.Tc1 a4 26.Tc3 T8b7 27.g3 h6 28.h4 Dd8 29.Tb2 Df6 30.Td2 Dg6 31.Kg2 Dg4 32.Kh2 Kh7

Her ville overilede brushoveder (som måske mig?) nok gå direkte efter struben med gennembruddet 32.-,.g5!? hvilket efter  33.fxg5 hxg5 34.Dxg5+ Dxg5 35.hxg5 Kg7 sikkert også stadig giver sort et vundet slutspil. Men Kølbæk pusler selvfølgelig videre med stillingen. Dder er jo ikke noget der jager.

33.Kg2 Kg6 34.Kh2 Kf6

Og nu står det hele pænt og nydeligt stillet op til at spille g7-g5 under kontrollerede omstændigheder. Hvid søger sine eneste chance ved at åbne linjer på dronningfløjen, men det er nu mest sort der får glæde af dem.

35.bxa4 Txa4 36.Tb3 Tba7 37.a3 Kg6 38.Kg2 Kh7 39.Kh2 Tc4 40.Tc3

Der kunne forsøges et spagfærdig modspil med 40.Tb6!?, men efter Tc1 41.Txc6 Tf1! bryder sort også igennem.

40.- Tb7! 41.Txc4

Og her er den igen: 41.Tb3 Txb3 42.Dxb3 Tc1! Osv.

41.- dxc4 42.d5 Tb3 43.Dg1 e3 44.Tc2 cxd5 45.c6 Dg6 46.Te2 Dxc6 47.Txe3 Tb2+ 48.Kh3 Dg6 49.Dd1 d4

Og hvid opgav, hvilket ikke kan siges at være for tidligt. Fint positionsspil af Kølbæk, helt som i hans velmagtsdage. Og desuden en type parti som mange lavereratede spillere ville have godt at kigge nærmere på.

PS: Senior-alderen kan jo give så mange små skavanker, også mht. synet. En læser af bloggen, der også er en forholdsvis ung seniorspiller, har beklaget sig over farverne på mine diagrammer, som skulle gøre det svært for vedkommende at skelne brikkerne og felterne.

Til diagrammerne bruger jeg den udmærkede site chessup.net, som giver visse, men begrænsede muligheder for at regulere på farverne. Jeg har dog prøvet lidt - blev det bedre?

Skak i en liga for sig

Overskriften refererer ikke til en speciel høj kvalitet i det parti jeg bringer nedenfor, men til kransekagen af dansk skaks system af holdskak med divisionsturneringer og hovedkredsturneringer.

Helt oppe troner så "Skak-Ligaen", hvor 10 hold kæmper om DM for holdskak. Indtil 2003 hed det bare "1.division", men i tidens ånd udvidede man så fra otte til ti hold og fik sørme også sponsornavne på. Med skyldigt hensyn til donoren bør man derfor retteligt kalde den for "XtraCon-Ligaen". Nå, det kunne jo være værre.

Det her er min første sæson som dansk ligaspiller. Efter nogle år som klubløs, meldte jeg mig i efteråret 2010 ind i skakklubben BMS, der netop for første gang var rykket op til det fine selskab. "BMS" står i hvert fald for Ballerup og Skovlunde, men Måløv er faktisk ikke med i selskabet. Formand Haubro siger så at M´et står for "Magleparken", hvor klubben har lokaler.

Ballerup og Skovlunde fusionerede for ikke så mange år siden. Begge klubber har i en pæn lang årrække kørt et flot juniorarbejde, og man skal love for at det giver konkrete resultater nu: Både første- og andetholdet formelig vrimler med friske og ganske unge spillere. At spille på hold med sådan en skakungdom er virkelig noget der får et gammelt, varmt skakhjerte som mit til at banke hurtigere.

Men nogle gåder har disse kids også fået stillet den gamle mester (der i øvrigt havde nogle træningssessions med dem i efteråret). Nu tror man måske i sin naivitet at sådanne størrelser er totalt og over-all udstyret med ChessBase og Rybka med videre og har tjek på de allernyeste åbningsvarianter og er knivskarpt forberedt til alle partierne, sådan a la Allan Stig Rasmussen (men han er jo også fra Jylland). Tror mine læsere måske ikke også det, hånden på hjertet? Men...nej-nej, sådan noget gider de slet ikke, nogle af dem siger lige ud at de har alt for travlt med deres lektier til sådan noget.

Nå!? Men de her skak-kids, de SPILLER altså turneringer som død og helvede, tilsyneladende stort set alt hvad de kan komme i nærheden af. Og det bliver de selvfølgelig også ganske gode af, pæne ratingtal har de da efterhånden. Men skal de videre ud over et vist niveau, tror jeg nu alligevel de dovne slamberter skal tage det lidt mere seriøst og arbejde med skakken derhjemme. Og vil de det, er vi stadig nogle halvgamle røvhuller omkring dem der kan lære dem et og andet...bare kom!

Nå, det er jo deres eget valg. Men det ærgrer mig alligevel at vi i dansk skak (igen!?) risikerer at forspilde et potentiale.

Men BMS har klaret sig fint i sin første sæson i den fine liga. Der skal i hvert fald nu nogle helt usandsynlige resultater til i de to sidste runder for at vi skal komme i fare for nedrykning.

1. Jetsmark, 36 brætpoint, 13 matchpoint
2. Sydøstfyn, 35 brætpoint, 11 matchpoint
3. K41, 34½ brætpoint, 11 matchpoint
4. Århus/Skolerne, 30½ brætpoint, 7 matchpoint
5. Brønshøj, 30 brætpoint, 6 matchpoint
6. Nordkalotten, 29 brætpoint, 8 matchpoint
7. BMS, 26 brætpoint, 6 matchpoint
8. Nordre, 23 brætpoint, 2 matchpoint
9. SK 1968, 20½ brætpoint, 3 matchpoint
10. Nørresundby, 15½ brætpoint, 3 matchpoint


Til oplysning for jyderne: Brønshøj og K41 er fra København og Nordkallotten er fra Nordsjælland. Til oplysning for københavnerne: Jetsmark ligger i Nordjylland, Nordre og SK68 er fra Aarhus, hvilket selvfølgelig også gælder for Århus/Skolerne, der bare endnu ikke følger den nye stavemåde. Jer fra andre dele af landet plejer at have meget godt tjek på sådan noget og behøver ikke yderligere oplysning.


Den afsluttende dobbeltrunde spilles i Aarhus den 12.-13.marts. Stillingen i toppen er ganske uafklaret og der mangler blandet andet indbyrdes match mellem Jetsmark og Syd-Østfyn. Så det kan blive en overordentlig spændende skakweekend i Aarhus om tre uger.


Min egen debut i ligaen startede ret katastrofalt med to nederlag. Det var godt nok mod ganske stærke modstandere og det var mine første seriøse turneringspartier i mere end et år. Men det er kun dårlige undskyldninger. Jeg er dog så langsomt kommet efter det, og er med min gevinst i dagens parti nået op på en 50% score. Ja, nu står jeg faktisk kun til et ganske lille ratingtab ved det hidtidige resultat.


Og i dag viste det sig endnu engang at det er omsonst at foretage specifikke forberedelser på modstanderen i denne specielle liga. Jeg havde regnet med at skulle spille mod det normale trediebræt, den svenske IM Bjørn Ahlander. Cirka 20 minutter for spilstart kunne jeg så læse dagens menu: Daniel Vesterbæk Petersen - og ham havde jeg aldrig spillet med før, havde knap nok en fornemmelse af ham som spillertype. Så: Bare spil!

Daniel V. Petersen,Nordkalotten - Jens Kristiansen,BMS

Skakligaen 2010-2011

1.e4 g6 2.d4 Lg7 3.Sc3 d6 4.Le3 a6 5.f4!?

Nådada….når folk spiller sådan noget med 4.Le3 plejer de at fortsætte meget fleksibelt med sådan noget som Dd2 eller f3. Nu går han lige pludselig i gang med den store pensel og maler et bredt bondecentrum. Hvis folk vil sådan noget, plejer de at spille direkte 4.f4!?.

Det store forbillede for denne spillemåde, og den har udstukket de store retningslinjer er, som formentlig velbekendt, den svenske stormester Tiger Hillarp Persson. (ja, han hedder altså virkelige ”Tiger” – har spurgt ham) Hans magnus opum i den sammenhæng er ”Tiger´s Modern” fra 2005. En bog jeg selvfølgelig ejer og har læst meget i. Så jeg fortsætter i tigerens fodspor ud i junglen.

5.-, b5 6.Sf3 Lb7 7.Ld3 Sd7 8.e5

Hovsa! Hvad er nu dette? Sagen er at Tiger´s absolutte yndlingsvariant opstår efter 1.e4,g6 2.d4,Lg7 3.Sc3, d6 4.f4 og så 4.-,a6!? Fulgt. Det er temmelig skrap kost, hvor sort i mange træk balancerer på kanten af afgrunden. Selv jeg har endnu ikke haft modet til at spille sådan.

Men…nu er vi da vist nok alligevel havnet i en stilling fra denne variant? Jeg havde i hvert fald nogle svage, tågede erindringer.

Hjemme igen hev jeg Tiger´s bog ned fra hylden og ganske rigtigt: Dette er stillingen fra partiet Erling Mortensen-Tiger i dansk holdskak, 2003. Tiger spillede her det tematiske, men også meget risikable 8.-,c5 og vandt efter et langt og omskifteligt parti.

Men det turde jeg slet ikke og fandt på noget andet…

8.-,Sh6!?

Ha! Det viser sig så ved opslag i databaserne at prominente navne som Ivanchuk og Bacrot har spillet dette før. Men Tiger nævner det mækreligt nok ikke i sin bog.Nå, jeg synes nu det er et fint udviklingstræk hvor springeren kommer til at pege mod mange interessante felter.

9.Le4

9.De2 har her været spillet af Dominguez mod Ivanchuk, men Le4 er selvfølgelig også OK.

9.-,.Dc8 10.Sg5!?

Hvad Søren sker der? Er han ved at skrælle mig? I et sådan søndagsparti er det egentlig fint hvis modstanderen hurtigt bliver nærgående. Så vågner man da lidt.

Efter at have gabet lidt af og pudset brillerne, fik jeg tænkt lidt konstruktivt over stillingen: Hvids skarpe udfald er i grunden ikke særligt godt. Han bliver simpelt hen verfet af med nogle præcise træk.

 Et træk som 10.Dd3!? har jeg nu set anbefalet i ChessBase, og det er helt sikkert bedre.

10.-,.Sb6

Her spillede Bacrot for år tilbage 10...b4!?. Jeg tror faktisk mit træk er bedre.

11.Df3, c6!

Vel nok mit bedste træk i partiet (og måske i det hele taget i ret lang tid), selv om det egentlig ikke tog mig ret lang tid at finde. Som Daniel var inde på efter partiet, er hvids problem at alt for mange af hans brikker gerne vil stå på e4. Så netop derfor er der ingen grund til at bytte én af der allerede står i vejen for de andre på feltet.

Sort er nu klar til kort rokade og f6!, og så folder hans stilling sig pludselig ud.

Daniel tænkte længe…

12.a4!?, b4!?

Fristende, men også en slags hurtigt håndledstræk. Det er sikkert bedre at spille det simple 12.-,0–0!? For eksempe: 13.axb5 axb5 14.0–0 f6 15.d5 c5 16.Se6 f5! Og SÅ kommer sort!

13.a5, bxc3 14.axb6, cxb2 15.Tb1, 0–0 16.Dh3

Godt, fornuftigt og pragmatisk spillet: Sort er ved at åbne op for hvids stilling, der er noget overeksponeret af alle de skarpe bondetræk i åbningen, så det er med at skynde sig at få byttet dronninger. Men Daniel var allerede her nede på den sidste halve times betænkningstid.

16.-, Dxh3 17.Sxh3, f6 18.exd6, exd6 19.Kd2, Tfe8!?

Jeg syntes det var meget fristende at stable tårnene op i e-linjen, men bedre er muligvis 19.-,.Sg4 – ikke mindst set i lyset af kommentaren til hvids træk 26.

20.Sf2, Te7 21.The1, Tae8 22.Ld3, f5 23.c3, c5!? 24.dxc5, dxc5 25.Lc4+, Sf7 26.Txb2?

Og her så en af dagens virkelig frustrerende oplevelser, desværre ret typisk for moderne skak. Lige efter partiet var jeg ganske godt tilfreds med mit spil, og Daniels og mine efteranalyser syntes da også at vise at hvid havde været presset allerede efter hans 10.Sg5?!.

Men så kommer jeg hjem og lægger partiet i ChessBase, samtidig med at jeg lader mit analysemodul køre. I mit tilfælde pt. drejer det sig ”bare” om Fritz11 (jo, jeg har også Rybka, men har endnu ikke fundet ud af hvordan jeg får det til at køre under ChessBase).

Og…så kommer monstret SørenJensen-mig op med 26.Sd3! og påstår hvid fordel!?!? Vantro prøvede jeg så at fodre den med diverse varianter, uden held – jeg kunne IKKE få den til at rokke bedømmelsen en milimeter! Med skam at melde: Jeg må have klodset i det lidt tidligere, måske er det 23.-,c5!? der er oversmart og – skarpt? Og forbedringsmuligheder er der også tidligere. Nå, med lidt mere rutine kan det være jeg får lagt denne ungdommelige overdristighed af mig.

Men…partiet vandt jeg altså nu i ganske få træk. Det er sgu et mærkeligt spil, det her skak.

 6.-,Kh8 27.Lxf7 Txf7 28.Sd3?,Td7!

Nu taber hvid materiale i alle varianter. Daniel var lige ved at overskride betænkningstiden, men valgte fornuftigvis at opgive.

PS:

Den sidste diagramstilling i mit forrige indlæg er fra partiet Jens Kristiansen-Jens Ove Fries Nielsen i det fjerde og afgørende omkampsparti om DM i 1982, afholdt i Kerteminde i foråret. Vi stod lige inden partiet og havde hårdt og ubønhørligt i nogle lange partier.

Sjovt nok har Per Andreassen skrevet at han tror stillingen er fra et af hans egne partier, hvilket selvfølgelig ikke kan passe. Men Per kommer med den rigtige bedømmelse: a3! vinder for hvid.

Men Jens Ove og jeg var begge to godt møre. Han tilbød remis og det modtog jeg så efter nogen, temmelig tanketom overvejelse.

Storebror Niels Jørgen, der med som en slags sekundant for lillebror, kom umiddelbart efter fredsslutningen farende og flintrende i sin kendte stil og forklarede mig sagens sammenhæng. Og grine kunne han selvfølgelig heller ikke lade være med, og det var ham sådan set velundt. Det virkede i øvrigt som om Jens Ove også umiddelbart var overrasket over at stillingen ikke var remis.

Og det var så mit biddrag til den populære genre indenfor slutspilslitteraturen med rimeligt gode spillere der har dummet sig i et slutspil - det som Dvoretsky kalder for "tragicomedies".

Jeg planlægger snart at vende tilbage til noget lidt mere substantielt om slutspil - det her var bare et lille, forhåbentligt underholdende oplæg.

Jens Ove og jeg tog i øvrigt så lige en ekstra omkamp om efteråret i Silkeborg, og den vandt jeg så....retfærdigvis?

Det skal så også lige med at vi selvfølgelig delte den udsatte pengepræmie i Kerteminde, og Silkeborg var så så flinke at udsætte endnu en præmie...Rent pekuniært scorede vi således ganske pænt på denne lange, seje omkamp. Men det var altså ikke med vilje...

For-, mellem- og slutspil

Nytårsaften fejrede jeg sammen med Jørgen Hvenekilde med flere her i den fjerne stad, Frederiksværk, i mange ,gode venners lag. Efter Øbro´s turnering var jeg helt flad, flad som (og formentlig også lydende som effekten af) det fladeste antenneudslag på mobiltelefonen. Sov hele dagen og  kravlede så ned til Jes´s søde kone, Jette, der sammen med veninderne havde organiseret kalassen – hvad skulle man dog gøre uden venner?

Men… Jørgen Hvenekilde var der også, og HAN havde fulgt med i hele sidste runde i Øbro Nytår over nettet og havde mange kritiske bemærkninger og opklarende spørgsmål til mit spil i de to sidste partier (som jeg efter bedste evne har kommenteret i tidligere indlæg) – og de flimrede så gennem landskabet over den kølige (og rigelige) velkomstdrink, mens hummeren og kalvestegen blev onduleret ude i køkkenet. Men jeg havde dog vundet partierne, så jeg slap umiddelbart for den værste form for inkvisation, ikke mindst da de charmerende kvinder vimsede ind med alle de lune retter. Ja, selv Jørgen, Jes og undertegnede kan nogen gange tænke på andet end skak!

Og så der ud af! Og så snakkede vi om alt muligt andet end skak og spillede Trivial Pursuit (hvem vandt?) og sang ”Vær velkommen Herrens år"... ("Internationale" blev det ikke meget til i det selskab, trods mine ihærdige forsøg) og tjimdadadim…Og så kravlede jeg hjem ved 3-tiden. Og så dukkede Jes og Jørgen op næste dag ved 11-tiden (vist nok mest på Jørgens tilskyndelse, altså mht. tidspunktet) og krævede stærk kaffe og analyser af mine partier fra Øbro! Og…autoritetstro som jeg jo grundlæggende er (altså overfor RIGTIGE autoriteter!) parerede jeg ordre. Og SÅ analyserede vi!

Og SÅ spurgte jeg på et tidspunkt Jørgen om han virkelig havde fulgt med i de to sidste runder af Øbro Nytår over nettet? (Sådan noget er altså ikke helt normalt for ham, men han kommer vel efter det?) Jo, han havde hørt lidt om det og havde i grunden ikke andet at lave. Nå?

Og så spurgte jeg ham, om det ikke ville have været endnu sjovere at følge med på skak.dk, altså Dansk Skak Unions egen server? Svar: Jo, måske, men hvem bruger den? (Undskyld, citeret sådan cirka efter hukommelsen).

Bøhhhh….buuhhhh….efter denne lange omvej ad meget personlige stier er vi endelig ved at være fremme ved noget brugbart til almen opløftelse og -lysning: Hvorfor lægger/lagde Øbro ikke de sidste runder ud på DSU´s server? Ja, de havde altså seks/otte af disse sensorbrætter nede i Rosenvængets Allé, vel sagtens udlånt af Københavns Skak Union. Det burde kunne gøres bare ved at trykke på få knapper.

Selv en gammel PC-/internet-maskinstormer som Jørgen Hvenekilde kan man åbenbart tørne på nogle sådanne live-sessions. Og – I kender ham – hvis han er der og giver sit B7 med, kommer der også andre til – og de bliver hængende! Nu sad Jørgen troligt det meste af en dag og var ”guestXXXX” på¨Øbro´s site.

Ja, godt nytår! Jeg lever stadig i den måske håbløst naive tro at der stadig er meget uudnyttet potentiale i dansk skak.

Og så vandt GM Le (se et tidligere indlæg) ”Aeroflot-Open”, selv om det kneb lidt til sidst. Han tabte i 8.runde til bulgareren Cheparinov, en ret ung GM der mest er kendt som eks-VM Topalovs sekundant. Men han spiller meget lige som Topalov: Knivskarpe forberedelser og hurtigt kniven lige på struben af modstanderen. Og sådan gik det også for GM Le, der var hvid i en kongeinder – uhadada, hvor fik han tæsk. Nå, men denne Cheparinov har det lige som sin mester, han flyver højt og falder dybt. Cheparinov er åbenbart endnu mere bjerg og dal end Topalov, og i sidste runde, hvor han var hvid mod Vitiugov, overspillede han helt og tabte.

GM Le delte pointsmæssigt førstepladsen med russerne Vitiugov og Thomashevsky, men vandt på korrektion.

Ho-Ho-Ho Ci Minh!

Og så sluttede spillet for Allan Rasmussen, Helsinge, der forlod denne verden sidste søndag. Han stod i spidsen for og var igangsætteren bag Helsinge Skakklubs totale dominans i dansk holdskak i en 10-årsperiode der først sluttede i 2009 hvor det var blevet til NI danmarksmesterskaber for hold. Allan var bag det hele med en sjældent set energi og et stort organisatorisk talent.

Allan samlede nogle af de bedste fra landets elite på sit hold, plus nogle fra andre lande. Og de spillede selvfølgelig fordi de fik penge for det, også jeg i en enkelt sæson. Det kan kritiseres, men på Allans (og få andres) facon fik de danske topspillere endnu en hårdt tiltrængt valplads til de indbyrdes prestigekampe. Jo, sådanne kunne måske skaffes på anden vis, men så så man jo gerne konstruktive forslag i den retning, altså: Hvordan støtter man den danske skakelite? Allans praksis med Helsinge Skakklub var muligvis og dybest set et indlæg i denne, større debat.

Allan brændte for skakken, og vist nok for alt hvad han rigtigt engagerede sig i her i livet. Derfor brændte han måske også for hurtigt ud, og nogen burde nok have fået ham til at skrue ned for bluset for flere år tilbage, om det så havde hjulpet.

Lad os lære af dette og frem over passe lidt bedre på hinanden.

Farvel, Allan. Men de energistråler du har lukket ud vil tindre rundt i universet i mange år fremover og stadig ramme os alle. Det vil s vare mange år før du rigtigt er død.

Og så har der været læsere (!) af min blog der har spurgt mig hvorfor jeg ikke har sådan en smart dims så man kan gennemspille partierne direkte online, med kommentarer og det hele. Sådan noget har man jo på eksempelvis Chessvibes og ChessBase, ja, nu sågar også ind i mellem på DSU´s site.

Jo, jeg ved det godt og jeg tænker over det. Har været lidt rundt på andre prominente mestres blogs (bl.a. via Lars Grahns blog), men de fleste har heller ikke en sådan dims. Så det er vel ikke kun mig der ikke kan finde ud af det.

Men jeg vil MEGET gerne have hjælp til sådan noget. Bare kom! Ak-ja, engang kunne man jo kaste et sådan spørgsmål ud på DSU´s debatforum og få hjælp….

Og så har jeg ellers tænkt mig at skrive noget om slutspil, altså i skak. Og så er der nok de der siger, at det har ham Jens da ikke forstand på. Han er jo ikke fra Jylland, men fra Buddinge, ikke? Næh, slutspil det er sådan noget som Jørn Sloth, Bent Sørensen og Kølbæk med flere kan spille, og de narrer altid de dumme københavnere (altså sådan nogen som mig) hvis de først har fået dem ud i et slutspil. Jo, det skal nok være rigtigt, men jeg må dog påpege at begge mine forældre er fra Jylland, så genetisk set er der vel håb endnu…

Nå, men mit (altså miljømæssig påførte) kviksølvs-Københavner-gemyt har aldrig kunne få mig til at rigtigt STUDERE slutspil, altså sådan systematisk (selv om Bent var meget efter mig i den retning – han er jo også fra Jylland). Men jeg har da gennem årene leget lidt med brikkerne i nogle slutspil ind i mellem, altså sådan når de nu dukkede op, enten via praktisk spil, partier af de store mestre eller bare ren indskydelse.

Ovenstående stilling er for eksempel vigtig at kigge på. Og hvorfor det?

1)      Den har praktisk relevans.

2)      Det spil der kommer fra stillingen indeholder mekanismer der lader sig overføre til langt mere komplekse stillinger.

3)      Man er i stillingen nødt til at tænke på den særlige måde man nu engang skal i mange slutspil – en måde at tænke på der er helt anderledes end i de fleste midtspilsstillinger.

Ok, med Jens Enevoldsen: ”Jeg ved det er vanskeligt stof, men jeg gør mit bedste for at popularisere!”.

Jeg vender snarest tilbage med bredere populariseringer. Og Jens Enevoldsen kommer helt sikkert på banen igen. Er der i øvrigt nogen der ved nogen om "Enevoldsen-stillingen"? Altså i skak...

Og så kan man ellers, indtil jeg vender frygteligt tilbage, tænke over denne stilling:

Hvid er i trækket. Bedømmelse?

Og SÅ fik jyderne da vist lidt at tænke på – og muligvis grine af. Og det trænger de nok til.

Le!

Nej, overskriften er ikke en imperativ og heller ikke en henvisning til en gammel roman af Herdis Møllehave. Men sådan rigtigt klukle må I da gerne.

Der er kommet en ny stjerne i østerled på skakhimmelen. Vise skakmænd undrer sig og rynker brynene.

Han er fra Vietnam, født i 1991 og hedder Le Quang Liem og han bærer briller. Det vil sige: Skal det være helt korrekt hedder han Quang Liem Le, altså efter sådan som vi i vores lille vesteuropæiske verdensprovins opererer med for- og efternavne. Vi snakker altså om GM Le. Men det skal der såmænd nok være mange skakjournalister der i årene frem over får rodet sammen, ligesom det er sket med den indiske verdensmester Anand Wishwanathan. Han har i øvrigt for længst opgivet at forklare det for de vestlige journalister, så han accepterer med østlig sindsro og overbærenhed tingenes tilstand og lever med at han bare er vores allesammens ”Vishy”.

Med hensyn til denne GM Le: Jeg er stadig ikke så stiv i vietnamesisk navneskik så jeg ved hvad jeg skal kalde ham sådan mere jovialt: ”Quang”? Eller måske ”Liem”? Så jeg holder mig foreløbig til ”GM Le”.

I Moskva, der jo stadig er en form for verdenskakhovedstad, arrangerer man hvert år ved denne tid to store, mere eller mindre ”åbne” turneringer. Først ”Moscow Open”, der er lidt mere skakfolkelig a la Copenhagen Open, men stadig kransekaget af navne med astronomiske ratingtal. Og så ”Aereflot Open”, som dog kun er ”åben” for spiller over 2550 i rating. Tak for kaffen! – feltet i årets udgave kunne udgøre det for toppen i 5-6 udgaver af Copenhagen Open.

Sidste år, i 2010, var der så denne her GM Le der suverænt vandt begge turneringer og selvfølgelig drønede helt op i nærheden af de 2700 i rating. Ganske forbløffende: Sådanne to gange ni runder i sådanne turneringer svarer styrkemæssigt næsten til det samme som to rigtige superturneringer. De vise skakmænd havde ikke rigtigt hørt om ham før, så der måtte granskes grundigt i alle stjernetegn og manualer for at finde en slags forklaring. Det kom så frem at GM Le i en årrække havde huseret godt og grundigt i lynskak på ICC, resulterende i en ICC-rating der vist nok stadig er rekorden. Det kom så også frem at russiske GM Barejev, halvgammel mester(cirke 20 år yngre end mig J) havde trænet ham. I Week In Chess udtalte Barejev (ok, citeret efter hukommelsen): ”Le er af den forfriskende nye generation der aldrig er blevet indoktrineret med Capablancas partier.” Ha!

Efter succeserne i Moskva var GM Le med i superturnering i Dortmund og tog en pæn andenplads. I starten af 2011 var han med i B-gruppen i Wijk-an-Zee, igen med et pænt resultat – retningen klart opad, men dog ikke strålende som en ren supernova.

Men lad os grave dybere og se længere ud, ikke mindst bagud: Skak og Vietnam? Ja, overskud til den slags sysler har man næppe haft før i rimeligt nyere tid. Som formentlig rimelig bekendt var landet i 60erne og 70erne ramt af udefra kommende omstændigheder der blandt andet aflivede 3 millioner af befolkningen og medførte enorme miljømæssige problemer som man stadig bakser med at løse. Det skal også med at skadevolderen aldrig har betalt erstatning.

Vietnam gjorde som nation sin entre i den internationale skakverden ved OL i Novi Sad i 1990 hvor jeg selv deltog for Danmark. Under det flag som gav et gammelt, rødt hjerte mange varme minder fra tidligere sad så en flok en meget unge og meget små knægte og gjorde det ganske fortræffeligt. Det viste sig selvfølgelig at de havde haft nogle sovjetiske trænere ovre i et par år til at sætte gang i sagerne.

Hvordan slutresultatet blev for Vietnam ved den lejlighed husker jeg ikke. Men de seje, unge knægte gjorde sig virkelig bemærket ved enkelte udsøgte lejligheder. Jeg husker selvfølgelig især deres match mod USA hvor de amerikanske stjerne-GMere virkelig var i vanskeligheder, men dog lige holdt den hjem til en 2-2. Jeg overværede slutfasen sammen med den amerikanske GM Nick de Firmian der på et ophedet tidspunkt bemærkede: ”I think we should offer them a draw, but perhaps we are thirty years too late for that…”. Ha!

Det følgende parti af GM Le har allerede været publiceret mange steder, formentlig mest på grund af det spektakulære og diagramvenlige sluttræk. Men egentlig er det ikke noget særlig godt parti, dette mest set i lyset af hvids noget blodfattige spil. Men GM Lenic har altså over 2600 i rating, og sådanne karle har sådan en IMer som jeg det altså stadig svært ved at håndtere. Så partiet kan måske lede mig lidt hen i nærheden af en slags svar på det store spørgsmål: Hvad er det dog jeg mangler i mit spil?

Og så har partiet også lige et par indirekte hilsner til vores gamle, temmelig misbrugte fædreland. Se blot:

Lenic- Le Quang Liem

Aeroflot Open 10.02.2011

]

1.Sf3 g6 2.c4 Lg7 3.e4 c5 4.d4 cxd4 5.Sxd4 Sc6 6.Le3 Sf6 7.Sc3 0–0 8.Le2 d6 9.0–0 Ld7

Ad en af de mange, kendte omveje er spillet kommet ind i den såkaldte ”Accellererede Drage-variant”. Den kommer normalt efter 1.e4,c5 2.Sf3,Sc6 3.d4,cxd4 4.Sxd4,g6 5.c4 osv.. Bent (ja, han dukker altså op hele tiden J) har spillet sådan noget i mange år, sådan nærmest fra før jeg havde lært at flytte brikkerne. Ved DM i Esbjerg i 1997 (sådan cirka den sidste rigtigt gode turnering af Bent) bankede han Peter Heine noget så læsterligt med sort i varianten. Om det var det der gjorde det, ved jeg ikke. Men Peter Heine var få år efter sammen med Carsten Hansen forfatter til en bog om varianten.

Nu kan man spille så meget med hvid, men Lenic´s spillemåde er ganske mainstream.

10.Tc1 Sxd4 11.Lxd4 Lc6 12.f3 Sd7 13.Le3

Her må man man lige tillade mig en indsigelse: De mange kloge hoveder der haft den her sorte spillemåde gennem deres neurale netværk har tilsagt mig at sort først skal spille 12.-,a5 før Sd7. Forklaringen skulle ligge i varianter som 13.Lxg7 Kxg7 14.Dd4+ e5 15.De3 a5, eller måske endnu bedre: 13.b4!? Lxd4+14.Dxd4 Db6 15.Dxb6 Sxb6 16.e5. Nå, hvad ved jeg – er nok blevet for meget indoktrineret med Capablanca´s partier.

13.-,a5 14.b3 Sc5 15.Dd2 Db6 16.Sb5 Tfc8 17.Kh1 Dd8 18.Sd4 Ld7 19.Tfd1 h5!?

Tjae, hvad skal man ellers spille? Da jeg spillede sådan et træk mod GM Ftacnik i en landskamp i 1982 gav Bent den i Skakbladet kommentaren: "Den danske skakskole!". Ha! I det her tilfælde er endda begge randbønder rykket to frem – Larseniania! Nå-ja, alt det her er til dels rigtigt, men også lidt forkert. Det medførte vist nok at en del danske skakspillere derefter mente at kunne man ikke finde på andet, skulle man bare spille h5!?. Og den holder altså ikke hele vejen i gennem, uanset hvor klog Bent så var.

Men…i det her tilfælde er trækket OK og forbedrer sort stilling en smule. Den lille svækkelse af sorts kongefløj kunne hvid dog muligvis i det følgende have profiteret af.

Sagen er at sorts i og for sig fornuftige opstilling er grundlæggende profylaktisk, og sådan er det tit med åbningerne for sort. Her fra er der ikke meget aktivt sort kan foretage sig uden at ødelægge stillingen. Han må dygtigt vente på at hvid spiller ud – og måske satser for meget.

20.Lf1 Kh7 21.Se2 Lc6 22.Sf4

Virker gansk fornuftigt, den er på vej til d5.

22.-,Lh6 23.Df2

Men her omkring synes jeg hvid begynder at tøve. Jeg kan godt lide hvids stilling efter 23.Sd5 Lxe3 24.Dxe3 e6 25.Sc3 og så er der, ud over trykket i d-linjen, noget at kigge på på kongefløjen.

23.-,Dh8!?

Herligt! Dronningen fianchetteres! Og se bare hvordan den fortsætter raidet ned i hvids stilling. Man fristes til at ligne GM Le´s spil med guirilla-taktik, men det er nok at trække Vietnam-metaforen mere end den kan bære.

24.Tc2 Df6 25.Sd5 Lxd5 26.Txd5

Her synes den gamle Capablance-inspirerede mester at 26.exd5 var at foretrække. Men NU dukker de hidtil i junglen skjulte tropper op (undskyld igen J).

 26.-,Lxe3 27.Dxe3 Da1! 28.Kg1 Sd7 29.Dg5 Sf6 30.Txa5 Dd4+ 31.Tf2 Tc5!

Det er tænkeligt at hvid ikke havde fået den her med. Men han har altså over 2600…hmmm.

 32.Dxc5 dxc5 33.Txa8 h4

Hvid har to tårne og bonde for dronningen, og den skulle jo være god nok, ikke? Prøv at køre stillingen i et af de skrappeste analysemoduller. Der skal faktisk nogle minutter til før bedømmelsen langsomt svinger over til sort fordel. Selv min ringhed behøver ikke mange sekunder for at komme til den rigtige bedømmelse. Sorts dronning og springer er nemlig samlet en formidabel angrebsstyrke – og det lærte Bent mig allerede for mange år siden. Den her stilling er meget svær at holde for hvid.

34.b4?

Ok, her burde være forsøgt sådan noget som 34.g4 hxg3 35.hxg3 Sh5, men sorts få, men meget aktive officerer sværmer stadig omkring den hvide konge som hvepse omkring kagefadet på en varm eftersommerdag.

Hvids sidste træk virker dog som ren og skjær og temmelig uforståelig desperation.

34.-,cxb4 35.Ta5 Sh5 36.Td5 De3 37.Td3 Da7 38.Td5 Sg3 39.c5 e6 40.Td7 Dxc5 41.Txf7+ Kh6 42.Txb7 Sh1!

En nydelig afslutning, men nok ikke det sværeste træk for GM Le i parti

I skrivende stund ligger GM Le til igen at vinde Aeroflot Open. Gør han det drøner han pænt op over de 2700 i rating og så har man altså virkelig fået en vietnamesisk skakverdensstjerne, hvilket er noget helt nyt.

Men, ikke for det, internationalt nationalt set er der i dag en herlig stor bredde i skakverdenstoppen: Russere, indere, nordmænd, bulgarer, armenier, adzerbadjanere, amerikanere, kinesere, ukrainere – og så har jeg helt sikkert glemt nogen.

Og så altså en vietnameser:

Ho-Ho-Ho Chi Minh! Ho-Ho-Ho Chi Minh!

PS: Angående denne GM Le. Han er åbenbart også blevet trænet af den tidligere, russiske FIDE-verdensmester Khalifman. På hans blog har han om GM Le skrevet følgende:

What a school is and what its presence or absence means is something that you can understand very well if you analyze with Asian chess players. In February and March I worked a little bit with Le Quang Liem, and I will say honestly that sometimes my eyes popped out of my head. He is also a very talented boy (maybe not a Carlsen, but definitely out of the ordinary), and he is trying very hard to grow. But at the moment all he does is calculate and calculate variations. He calculates very well, by the way. But a school is, in my opinion, what you would call a basis of positional principles, playing from general considerations and this sort of thing. It’s very hard to learn it even from good books. In order to know which pieces should go where and when to exchange what, that is when it is very important to work with a qualified trainer.

Og DEN kan man så diskutere – vær så god. Jeg vender muligvis tilbage med kommentarer.

PPS: Man fristes til med gamle Verner Nielsen at citere Isidor Meyer Perlstein (hvem det så var?): "Nu ser vi hvem der vinder, alt andet er vrævl!"

Øbro Nytår, sidste runde og så ham der Henrik

30.december, 2010: Den afsluttende dobbeltrunde i Øbro Nytår. 6.runde med start klokken 13. Ok, i Øbro fatter man dog at de fleste skakspillere er B-mennnesker. Til gengæld sluttede 5.runde dagen før først hen ad  midnat.

Lars og jeg nåede hjem til hans lejlighed ved Vesterbro Torv ca. kl. 1. Så ordnede vi noget dybfrossen suppe med nogle skiver rugbrød til, kiggede lidt på og snakkede om vores partier langsomt inhalerende et par luksusøl jeg havde købt i Irma om formiddagen, og så tørnede vi i god ro og orden ind ved 3-tiden. Jo, jeg faldt vist i søvn efter en times ret formålsløse blindanalyser af dagens parti som jeg havde vundet i ikke særligt overbevisende stil mod en af de talentfulde, unge badutspringere, Aleksander Rosenkilde.

Op igen ved 10-tiden, tjekke dagens modstander på nettet. Nå! Ham? (Altså IM Thorbjørn Bromann – ikke specielt overraskende, de gode var ved at trække fra). Det havde jeg dog en vis fornemmelse af hvad drejede sig om, hvade spillet mod ham før. Afsløring: Jeg havde bevidst IKKE taget min ellers skakmæssigt mht. (databaser) veludstyrede laptop med til Vesterbro. Den form for forberedelser havde jeg bevidst fravalgt. Når man alligevel kan forudse at man, på grund af omstændighederne, ikke gider eller orker at foretage sådanne forberedelser, skal man heller have sådan et apparat stående til at give én dårlig samvittighed, vel?

Nå, hvordan 6.runde mod Thorbjørn gik, kan man læse om i et tidligere indlæg. Partiet sluttede hen ad klokken 18 og vi nåede at lige at diskutere det lidt, inden vi så hinanden i øjnene og blev enige om et blodsukkeret vist var for lavt til sådanne ekscesser. Og så ud og ned til Nordre Frihavnsgade til Shawarma-baren – hurra for den! Tilbage igen i Øbro ca. et kvarter for 7.runde: Sort mod Henrik Danielsen. Forberedelse? Jo-tak, en kop kaffe og et stop Rød Orlik, inhalleret i ca. 5 grader kulde.

Og så…altså Henrik Danielsen. Stormester i skak, i starten af årtusindet skiftet fra dansker til islænding og så min nye holdkammerat i BMS.

Flashback: Et af mine første programmer for P1 efter jeg meget hurtigt røg ind og afløste Palle Arleth (han døde bare lige pludselig, bum! – vi kan eventuelt komme tilbage til denne rare og vennesælige mand, der har betydet utroligt meget for dansk skak) var om skoleskak. Interview med formand Jørn Lorentzen (gad vide om jeg også havde nestor Børge Borgå inde over ved den lejlighed. Beklager, kan ikke huske det) og så ned til et stort skoleskakstævne i Nykøbing Falster. Jo, sagde man, der er et stort talent der er blevet mesterspiller i en ung alder, han sidder der, han hedder Henrik Danielsen. Nagra´en klar og nogle spørgsmål til den lidt langhårde meget unge mand, men det kom der nu ikke meget ud af.

Henrik er helt dernede fra under stødgrænsen, hvor man som bekendt ”bevarer roen”, og dengang havde jeg endnu ikke været på kursus i Nagra-brug og kunne ikke indstille lydstyrken til at få sådan nogle provinsielle underdrivelser med. Jeg husker svagt at han sagde noget med ”Jeg prøver…” (altså på lollisk).

Og så spillede jeg i de år for Øbro i 1.division. I starten af 80erne kom en rigtig gammel hippie ind i kluben: Hans Jørgen Lassen, arbejdsløs filosof fra Nykøbing Falster og en ganske god mesterspiller og direkte ind på vores førstehold. Jo, det hold var et rigtigt ”champagnehold” (de rigtigt gamle husker og ligner det med B93 i sin tid) hvis resultater var mildest taget op og ned, alt efter hvor sjovt vi havde synes det havde været i byen natten inden. Men vi tog da en del tredjepladser i divisionen (farverige detaljer kan muligvis og i et vist omfang (forældelsesfristen for injurier) viderebringes her på bloggen på opfordring).

Og så stod Hans Jørgen dér en dag nede i klubben og introducerede et nyt medlem, Henrik Danielsen, langhåret og med bumser og med et ratingtal som satte ham direkte på vores førstehold, OK, godt et stykke nede på listen. Og så spillede Henrik og det gik op og ned, men en og anden bemærkede noget lille smule ekstra: Han blev aldrig rigtigt færdig med partierne, søgte stadig svar hos sig selv og os andre om hvordan man kunne have spillet en smule bedre. Jo,da, Henrik var et ”ung talent”, men noget helt specielt regnede vi ham ikke rigtigt for, men…men…

Lige der omkring, eller måske lidt før, det kan jeg sgu ikke lige huske, var der en del rivalisering mellem Henrik og hans jævnaldrende, Lars Bo Hansen, der kom nede fra de samme, flade kanter. Ved et Junior-DM, afholdt dernede ved roemarkerne, var det Henrik der vandt, hvilket vist var lidt overraskende og ikke helt efter en vis form for drejebog. En anden gæv gammel Øbro-dreng, Peter Dürfeld, havde noget om det i Information, kørende på at Lars Bo, søn af den daværende hovedskredsmand på de kanter, kom efter Henrik, der kom out of nowhere, hvilket vist ikke var helt rigtigt, men skidt...Nå, uanset al den tids rivalisering, ved jeg positivt at Henrik og Lars Bo i mange år derefter er kommet udmærket ud af det med hinanden.

Henrik var så i København og bumsede vist sådan lidt rundt. Nogen uddannelse har han vist aldrig rigtig fået, men lidt småjobs hist og her var der selvfølgelig også dengang til en begavet ung knægt. Han var vist meget med i det alternative skakmiljø i København i de år, så som Capablanca-klubben og Saxo. Og han var et fast inventar i den varme tid på året på strøget foran Frelserkirken, hvor rimeligt gode skakspillere kunne platte forbipasserende turister for en tyver med et lynparti. Fra indtil flere uafhængige kilder har jeg fået fortalt at Henrik i den sammenhæng har spillet en lynmatch mod selveste Najdorf, der som gammel mand var gennem København som turist. Men DEN historie synes jeg Henrik selv skal fortælle!

Men…Henrik fortsatte og søgte. I slutningen af 80erne var han oppe i nærheden af det øverste danske skaketablishement, hvor sådan en som mig jo for længst havde indtaget mit magelige sæde: Bare kom, knægte! Og så blev han så en af disse etablerede landsholdspillere. Og så blev han IM. Og så vandt han i øvrigt en hulens masse hurtigturneringer i de år, altså dem med rigtigt gode pengepræmier. Og så fandt han en sød pige i Nykøbing Falster og stiftede lidt familie. Og så blev han stormester i skak.

Ja, nu gider jeg ikke rigtigt researche grundigt, men jeg ved da (fra ChessBase) at Henrik er fra 1966, hvilket jeg også sådan cirka ville have gættet på. Hvornår blev han GM? Sådan cirka da han var 30. Hans jævnaldrende, Lars Bo Hnsen, der havde taget den meget straight med skakkarrieren med 3-4 fjumreår før de kedelige jobs på HandelsAkademiet ventede, fik GM-titlen allerede i 1990 (var selv med til at fejre den under OL i Novi Sad).

Og hvordan gjorde Henrik det så? Ja, han ARBEJDEDE for det. Hårdt og atter hårdt med studier og analyser af alle af de store mestres partier og tanker. Og han tænkte dybt og inderligt over hvordan han i praksis kunne blive bedre. Og så var Henrik den første i landet blandt eliten der brugte ørepropper under partierne for at lukke af for støjen – en lille detalje jeg fremdrager mest til en understregning af mandens nogle gange for os andre pudsige engagement. Da jeg så det første gang ved Copenhagen Open i 1991 kunne jeg ikke helt kvæle en latter. Ved samme turnering var jeg en dag lidt tidligt på den og inspicerede lige spillelokalerne. Dér sad Henrik allerede ved brættet ved de endnu urørte brikker med sine ørepropper og søgte efter koncentrationen. Jeg gik lige hen forbi og husker jeg fik et lille skævt, men også høfligt afvisende sidesmil til hilsen. Pjat? Ja, måske…og dog…det engagement var der vist mange af os der burde komme efter.

Og så holdt Henrik i de år ellers foredrag om hans ”10.punkter”. Angiveligt, sådan nærmest efter hans egne ord, havde han nedkogt al gængs skakvisdom til bemeldte 10 punkter. Nåååååå…jaaaa…var vi en del der sagde, men hans resultater stod jo uimodsagt, så det var vel trods alt værd at høre på manden. Ok, jeg overhørte aldrig hans foredrag, men har fået dem refereret dem af mange der var med. Sådanne, altså når man går dem rigtigt på klingen, ligner det bekendte store spørgsmålstegn. Men også med et eller andet glimt i  øjet, indikerende at de intuitivt har fattet noget større.

Allerede som meget ung havde Henrik det med at komme med, i hvert fald forsøgsvis, instruktive kommentarer, også til mig. Jeg husker nogle sådanne ved Ballerups IM-turnering i 1985, som jeg vandt ret overlegent og Henrik endte i de slagne felt. Han kritiserede blandt andet mit spil i et parti mod en af de bløde ungarske IMere, hvor jeg måtte afgive en remis: Jens, du skulle have spillet det mere roligt. Ha! hvad bildte han sig ind? Men…i grunden havde han jo ret, hvilket jeg også indså henad vejen (selv om jeg aldrig rigtigt har fået implementeret lærdommen J).

Henrik er en genial karl. Hvordan han i detaljer gjorde det, har jeg ikke meget tjek på. Men…fra han var i slutningen af 20erne og var blevet en rimeligt god landholdspiller, men heller ikke mere, huggede han frem og blev stormester. Og det er i virkeligheden, sådan internationalt set, ikke ganske normalt, nærmest eksseptionelt. Han har gennem årene ved lejlighed banket mig noget så grusomt gennem et stort anlagt strategisk design, hvor jeg flere dage efter ikke rigtigt fattede hvad der var foregået. Men jeg har altså også banket ham ind i mellem.

Jo, for en spiller som Henrik har også sine svage punkter, som man muligvis kan aflede af hans ovenfor skitserede udvikling som skakspiller. Han er FORTÆNKT! Sådan er det med sådanne typer, der gennem dybe studier er blevet rigtigt gode til skak: Ideerne bliver nogle gange for store til den praktiske kamp som skak grundlæggende er. Og så går det nogle gange galt når de kommer op mod en streetfighter som mig – høhøhø….MIG? ”Streetfighter”? – metaforerne løber vist af med mig. Jeg tror, efter lidt eftertænksomhed, at det handler om Bent og inspirationen fra ham. Den har jeg! Har Henrik det i samme grad?

Og så stod jeg der i Rosenvængets Allé klokken 19 den 30. december, altså udenfor i 5 graders kulde, med en kop kaffe og et stop rød Orlik. Hvordan ville Henrik anlægge partiet? Tænke-tænke…

Henrik Danielsen - Jens Kristiansen

ØBRO Nytår, 30.12.2010

1.c4 g6 2.g3 Lg7 3.Lg2 d6 4.Sc3 e5 5.e4 Sc6 6.Sge2 f5 7.d3 Sh6!?

Ok, altså ikke noget med Henriks forholdsvis nye speciavåben 1.f4!?. Det var noget han begyndte med efter han var blevet GM. Og så kan jeg altså ikke lige dy mig: 1.f4!? har jeg i min mere modne, voksne skakkarriere brugt to gange mod kompetente modstandere og scoret to af to! Den første var mod Klaus Berg ved DM i 92. Den anden var mod Henrik i en divisionskamp i starten af 90erne. Hvis jeg kan finde partiet et eller andet sted i den kasse jeg gennem årene har smidt formularerne ned i, kan det være jeg publicerer det. Han holdt ikke meget mere end 20 træk – ha!

Men...Henrik er altså med på noderne og spiller den for tiden meget populære og meget irriterende Botvinnik-opstilling med c4, Sc3, g3, Lg2, d3, e4, Sge2 og så er brikkerne nogenlunde på plads og spillet kan begynde og man behøver ikke tænke sig om de første 7 træk.

Jeg har været udsat for den måde at spille på mange gange gennem årene. Nu har jeg jo ikke spillet så forfærdelig meget praktisk skak i mange år, men altså en hel del lynskak på ICC (Internet Ches Club), og dér møder jeg den ustandseligt. Jacob Vang Glud sværger også til den og vi haft den i et parti ved DM i 2007, som jeg vandt efter noget noget værre rod.

Men...så har den rumænske stjerneforfatter, Michail Marin på Jacob Aagaards forlag  Quality Chess for meget nylig udgivet en såkaldt ”repertoirebog” om engelsk, altså sådan som denne guru mener sådan noget skal spilles. Ja, den er i TRE bind! Et godt råd: Husk altid lige at kigge i sådanne bøger når I falder over dem på jeres vej! Der er mange usikre skakspillere der bruger dem som krykker! Er der i sådanne bøger en anbefaling af hvordan man skal spille imod jeres varianter, kan I således med stor sandsynlighed regne med at løbe ind i dem ved brættet i praktisk skak. Når det kommer til ”Engelsk” – hvad det så er – bør I pt. kaste et blik i Marin. Hvis I skal spille mod 1.d4 – kig lidt i Avruks bøger. Og find så på noget selv!

Min gamle ven (ja, det går sgu helt tilbage til barndommen) Carsten Randløv er begyndt at spille skak igen. Det gjorde han også som ganske ung, men har holdt en laaaaaang pause, bortset fra lynskakken i diverse usunde miljøer rundt omkring. Ja, jeg har selvfølgelig presset på, og så syntes han at han virkelig skulle være seriøs (hvad har jeg dog gjort?), og så anskaffede han sig Marins bøger om engelsk i tre bind. Dem kiggede han så lidt på, og så kom jeg forbi og han kom forbi hos mig, og så snakkede vi lidt om det, og så byttede vi Marins bind 1 ud med Botvinniks ”My best games”. Og så kiggede jeg lidt på Marins varianter - undskyld, her kommer Bent lige ind, for første (nånej, anden) gang i dette indlæg: Jeg STUDEREDE Marins varianter.. I øvrigt var jeg sammen med og snakkede meget med denne Marin under en åben turnering i Barcelona, 2006. Flink fyr, der var meget interesseret i de mange underlige åbningsvarianter jeg fyrede af, dog uden den store succes.

Men...Marin forekom mig i hans bog at være lidt for meget ovenud begejstret for denne Botvinnik-opstilling. Især var der en variant hvor hvid pludselig spillede h4!? Med udråbstegn og kryds og slange som jeg var dybt skeptisk overfor.

Nu spiller jeg jo også sådan noget med omvendte farver, altså ”lukket siciliansk” med hvid. Og mod en sådan opstilling er det rimeligt snedigt at udvikle springeren til h3, her altså h6. Men nogen, i høj grad Marin, mener nærmest hvid får fordel med et flankeangreb med h4!?.....OG….stakkels Henrik…DET havde jeg tilfældigvis set lidt på i ugerne op til Øbro Nytår. Tak til Carsten Randløv – han var selv med i turneringen og tog en ratingpræmie. Han havde nemlig ”studeret” Botvinnik!                     

8.h4!?

Sådan! Og den kom HURTIGT!

Ok, hvid kan spille forsigtigere, men han er allerede i nærheden af landminerne. De her varianter antyder lidt af hvor forsigtigt han skal træde: 8.0–0 0–0 9.Sd5 f4!? 10.gxf4 Dh4 11.Sxc7 exf4 12.f3 Sg4 13.fxg4 Lx:g4 14.Lf3 Lxf3 15.Txf3 Se5 osv.. og bolden ruller. (Ok, det var en Fritz-variant, undskyld).

8.-,0–0 9.Lg5 Dd7 10.Sd5 Sf7 11.Ld2 Se7 12.h5 Sxd5 13.hxg6!?

Vi var allerede kom ind i noget jeg havde set på derhjemme. Det er i øvrigt noget der meget sjældent sker for mig. Man skal ikke overvurdere betydningen af konkrete hjemmeforberedelser.

Når jeg nu sidder mere i ro og mag og har tændt piben og har en kop kaffe indenfor rækkevidde, tænker jeg på om13.cxd5 g5 14.exf5 Dxf5 måske alligevel ville give hvid en slags fordel. Men...jeg er skeptisk, et træk som 8.h4!? NÆGTER jeg at tro kan være specielt godt for hvid. Så kan Marin og Henrik sige hvad de vil.

13.-, Sf6 14.gxf7+ Dxf7

Men nu har sort i hvert fald en fortræffelig stilling. Jeg pudsede næse og briller et par gange og satte mig i kampstilling.

Henrik havde ørepropperne på og så meget dybsindig ud og tænkte længe.

15.Dc2 Le6 16.exf5 Lxf5 17.Lg5 c6 18.Lxf6 Dxf6 19.0–0–0 Lg4 20.Le4 h6 21.Th2 Tad8 22.Sc3!

Og han tænkte og han tænkte og så kom han op med den der, der lige fik mine pulsslag op at køre igen på langt over normalt niveau, fysiologisk formentligt usundt efter de sidste seks runder strabadser. Jeg syntes jo at jeg var nogenlunde i gang med en fornuftigt plan: Lf3 og d5 og så ruller jeg ham da vist. Hmmm…men stormesteren ofrer bare en kvalitet. Henriks ører var dog blevet lidt røde her...

22.-,Lxd1 23.Dxd1 Df7 24.Dh1 Df6

Det var først her omkring jeg fattede en smule af hvad der foregik. Stormesteren havde givet en ren kvalitet for en blokade på de hvide felter. Jo, det er stort tænkt, men kan hvid bryde igennem på nogen måder – eller kan sort? Prøver han et eller andet der forandrer bondestrukturen, åbner han jo op for vildbasserne, altså mine tårne. Nå, men Henrik fortsatte selvfølgelig med at opstille forskellige trusler. Så vidt jeg dog kunne se – og bagklogskabens ulidelige klare lys (Fritz og Rybka) bekræfter mig i det – danser vi bare rundt med hinanden uden at nogen af os rigtigt kan blive frugtsommelige.

25.Kb1 Kh8 26.Th5 Tf7 27.Dh3 Tdf8 28.f3 Td8 29.g4 Kg8 30.Dg2 De6 31.Lf5 De7 32.Dh3 Tdf8 33.Le4 De6 34.Lf5 De7 35.Le4 De6 36.Dh1 Td8 37.Dh4 Df6 38.Dh1 De6 39.Lf5 De7 40.Lg6 Tf6 41.Le4 Tf7 42.Lg6 Tf6 43.Le4 Tf7

Og her skete så følgende, en beretning fra den reale skakverden: Klokken var ca. 23. Vi havde trukket en del frem og tilbage. Henrik havde prøvet forskelligt uden fremskridt. Jeg var dødtræt. Jeg var overbevist om at vi nu havde samme stilling for tredje gang, hvilket vist nok ikke er rigtigt, men jeg har ikke gidet tjekke det. Jeg syntes at det var på tide at vi sluttede af og delte den andenpræmie.

Inden jeg spillede 43.-,Tf7 sagde jeg til Henrik at jeg mente at det med det træk var remis ved trækgentagelse (der er nogen der senere har påstået at det ikke passe. Har ikke gidet tjekke det.). Nu er der det med ørepropperne – han kunne måske ikke rigtigt høre hvad jeg sagde. I hvert fald så han uforstående ud. Så kunne jeg selvfølgelig have tilkaldt en turneringsleder. Men...tro mig...i min efterhånden ret døsige tilstand fik jeg lige det solstrejf af en tanke at han måske ville overspille. Og så spillede jeg altså Tf7 og tilbød remis.

Og så...Henrik virkede som om han vågnede, kiggede på mig og sagde: ”Skal vi kontrollere det?” Og så kiggede han sig lidt distræt omkring i lokalet og sagde: ”Jens, jeg vil gerne spille.” OG…for første gang i mange år sagde jeg noget til en modstander der var i trækket: ”Ok, så spil Henrik!”. Og så rejste jeg mig op, hentede en kop kaffe og tog mig et bap på piben udenfor i frostvejret. (Måske var det denne dårlige vane der gjorde at jeg var forkølet under det meste af turneringen).

Ha! Henrik har været professionel skakspiller i vel 20 år eller mere. Men verdensfjern og distræt overfor spillets konkrete omstændigheder er han stadig.

Men, men, men….SÅ tænkte han og SÅ kom:

44.g5!

Og SÅ var det min tur til at tænke. Faktisk havde vi begge tidligere overset noget i denne stilling, som vi vist havde på brættet lige op til tidskontrollen. 44.-,hxg5 går jo ikke på grund af Lh7+ fulgt af Lg6!. Ups! Nå, man må jo bare fortsætte med at spille….

44.-, De6

Min lille digitale hjælper påstår her hårdnakket at gxh6 giver hvid klar fordel. Jeg er nu ikke så sikker, og sådanne tvivlsomme hjælpere har det også generelt svært med langtidsvejrmeldingerne. Hvids problem er grundlæggende at hvis han er aktiv og ændrer strukturen bliver sorts tårne til nogle monstre, uanset den imponerende bonde der dukker op på h7.

45.g6 Tff8 46.Sd5 Td7 47.Se3?

Øv-bøv- Henrik havde røde ører nu, havde tænkt og tænkt og tænkt og her kommer fejlen. Den beror vist på en ren overseelse, om end ikke en triviel sådan. Jeg var meget træt her omkring, men havde dog (og netop derfor!) besluttet mig for at tage den meget pragmatisk her fra. Og jeg havde forudberegnet  resultatet af den følgende slagsudveksling, hvilket i grunden heller ikke er den store skakkunst.

47. d5 48.cxd5 cxd5 49.Lf5 Txf5 50.Sxf5 Dxg6

Den er kritisk nu for hvid, men den følgende afvikling fører durkt til et klart tabt slutspil. Praktisk set burde hvid her træde vande med eksempelvis Ka1!?.

51.Sxh6+ Lxh6 52.Txh6 Dxd3+ 53.Ka1 Th7!

Hovsa! Hvid får nu et meget klart  tabt dronningslutspil En ting er at sort har en ren bonde mere, værre er at sorts konge – med Nimzowitsch – har et ”rejsemål” – det vil sige at alle hvids skakker til kongen kun forbedrer dens stilling.

54.Dg1+ Kf7 55.Txh7+ Dxh7 56.a4 d4 57.Dc1 Kf6 58.Dc5 b6 59.Dd5 Dc2 60.Dd8+ Kf5 61.Df8+ Kg5 62.f4+

Og her opgav Henrik, også fordi han stort set ikke havde noget betænkningstid tilbage. I Øbro Nytår var der ikke noget så fint som ”time increment” på de sædvanlige 30 sekunder. At der ikke var det, gav Henrik lige efter partiet i øvrigt udtryk for sin forbløffelse over!? Nå, sagen er nok at Henrik i slutfasen var mindst lige så træt som jeg var. Og så var der jo nok et større pres på ham – altså GMeren mod IMeren. Og hold kæft hvor han pressede mig. Men engang i mellem holder diget.

Henrik Danielsen er pt. på banen med nogle videoer med skakundervisning han sælger for det der umiddelbart lyder som en ganske fornuftig pris. Jeg har endnu ikke set nogle af dem, men har mine velunderbyggede forestillinger om deres form og indhold.

Jeg tror de er tørre og meget grundige og omstændelige i deres form, ligesom Henrik nu engang er. De vil ikke være for alle nye skakinteresserede.

Men...Henrik har arbejdet og fightet sig til det han kan i skak, og det er ikke så lidt. Giver han noget videre til andre skakspillere, kan man være sikker på det er gennemarbejdet og –tænkt. For den dedikerede skaklørner, uanset spillemæssigt niveau, er jeg derfor sikker på at Henriks materiale er et must-have. Ja, sikkert langt bedre end al det blærestof der udgives i digital form på de store etablerede skakforlag.

Men det vil stille krav til sin student, krav som studenten vil være meget ensom i sit arbejde for at opfylde. Ligesom Henrik var det da han huggede frem til GM-titlen, og det er måske netop derfor det han kan byde ind med er så godt.

Og så ses Henrik og jeg og gutterne fra BMS ellers på søndag til ligakamp mod Nordkallotten. Stakkels dem!

Og efter mit parti skal han nok være der med nogle dybsindige betragtninger  - som altid.