torsdag den 17. februar 2011

For-, mellem- og slutspil

Nytårsaften fejrede jeg sammen med Jørgen Hvenekilde med flere her i den fjerne stad, Frederiksværk, i mange ,gode venners lag. Efter Øbro´s turnering var jeg helt flad, flad som (og formentlig også lydende som effekten af) det fladeste antenneudslag på mobiltelefonen. Sov hele dagen og  kravlede så ned til Jes´s søde kone, Jette, der sammen med veninderne havde organiseret kalassen – hvad skulle man dog gøre uden venner?
Men… Jørgen Hvenekilde var der også, og HAN havde fulgt med i hele sidste runde i Øbro Nytår over nettet og havde mange kritiske bemærkninger og opklarende spørgsmål til mit spil i de to sidste partier (som jeg efter bedste evne har kommenteret i tidligere indlæg) – og de flimrede så gennem landskabet over den kølige (og rigelige) velkomstdrink, mens hummeren og kalvestegen blev onduleret ude i køkkenet. Men jeg havde dog vundet partierne, så jeg slap umiddelbart for den værste form for inkvisation, ikke mindst da de charmerende kvinder vimsede ind med alle de lune retter. Ja, selv Jørgen, Jes og undertegnede kan nogen gange tænke på andet end skak!
Og så der ud af! Og så snakkede vi om alt muligt andet end skak og spillede Trivial Pursuit (hvem vandt?) og sang ”Vær velkommen Herrens år"... ("Internationale" blev det ikke meget til i det selskab, trods mine ihærdige forsøg) og tjimdadadim…Og så kravlede jeg hjem ved 3-tiden. Og så dukkede Jes og Jørgen op næste dag ved 11-tiden (vist nok mest på Jørgens tilskyndelse, altså mht. tidspunktet) og krævede stærk kaffe og analyser af mine partier fra Øbro! Og…autoritetstro som jeg jo grundlæggende er (altså overfor RIGTIGE autoriteter!) parerede jeg ordre. Og SÅ analyserede vi!
Og SÅ spurgte jeg på et tidspunkt Jørgen om han virkelig havde fulgt med i de to sidste runder af Øbro Nytår over nettet? (Sådan noget er altså ikke helt normalt for ham, men han kommer vel efter det?) Jo, han havde hørt lidt om det og havde i grunden ikke andet at lave. Nå?
Og så spurgte jeg ham, om det ikke ville have været endnu sjovere at følge med på skak.dk, altså Dansk Skak Unions egen server? Svar: Jo, måske, men hvem bruger den? (Undskyld, citeret sådan cirka efter hukommelsen).
Bøhhhh….buuhhhh….efter denne lange omvej ad meget personlige stier er vi endelig ved at være fremme ved noget brugbart til almen opløftelse og -lysning: Hvorfor lægger/lagde Øbro ikke de sidste runder ud på DSU´s server? Ja, de havde altså seks/otte af disse sensorbrætter nede i Rosenvængets Allé, vel sagtens udlånt af Københavns Skak Union. Det burde kunne gøres bare ved at trykke på få knapper.
Selv en gammel PC-/internet-maskinstormer som Jørgen Hvenekilde kan man åbenbart tørne på nogle sådanne live-sessions. Og – I kender ham – hvis han er der og giver sit B7 med, kommer der også andre til – og de bliver hængende! Nu sad Jørgen troligt det meste af en dag og var ”guestXXXX” på¨Øbro´s site.
Ja, godt nytår! Jeg lever stadig i den måske håbløst naive tro at der stadig er meget uudnyttet potentiale i dansk skak.

Og så vandt GM Le (se et tidligere indlæg) ”Aeroflot-Open”, selv om det kneb lidt til sidst. Han tabte i 8.runde til bulgareren Cheparinov, en ret ung GM der mest er kendt som eks-VM Topalovs sekundant. Men han spiller meget lige som Topalov: Knivskarpe forberedelser og hurtigt kniven lige på struben af modstanderen. Og sådan gik det også for GM Le, der var hvid i en kongeinder – uhadada, hvor fik han tæsk. Nå, men denne Cheparinov har det lige som sin mester, han flyver højt og falder dybt. Cheparinov er åbenbart endnu mere bjerg og dal end Topalov, og i sidste runde, hvor han var hvid mod Vitiugov, overspillede han helt og tabte.
GM Le delte pointsmæssigt førstepladsen med russerne Vitiugov og Thomashevsky, men vandt på korrektion.
Ho-Ho-Ho Ci Minh!

Og så sluttede spillet for Allan Rasmussen, Helsinge, der forlod denne verden sidste søndag. Han stod i spidsen for og var igangsætteren bag Helsinge Skakklubs totale dominans i dansk holdskak i en 10-årsperiode der først sluttede i 2009 hvor det var blevet til NI danmarksmesterskaber for hold. Allan var bag det hele med en sjældent set energi og et stort organisatorisk talent.
Allan samlede nogle af de bedste fra landets elite på sit hold, plus nogle fra andre lande. Og de spillede selvfølgelig fordi de fik penge for det, også jeg i en enkelt sæson. Det kan kritiseres, men på Allans (og få andres) facon fik de danske topspillere endnu en hårdt tiltrængt valplads til de indbyrdes prestigekampe. Jo, sådanne kunne måske skaffes på anden vis, men så så man jo gerne konstruktive forslag i den retning, altså: Hvordan støtter man den danske skakelite? Allans praksis med Helsinge Skakklub var muligvis og dybest set et indlæg i denne, større debat.
Allan brændte for skakken, og vist nok for alt hvad han rigtigt engagerede sig i her i livet. Derfor brændte han måske også for hurtigt ud, og nogen burde nok have fået ham til at skrue ned for bluset for flere år tilbage, om det så havde hjulpet.
Lad os lære af dette og frem over passe lidt bedre på hinanden.
Farvel, Allan. Men de energistråler du har lukket ud vil tindre rundt i universet i mange år fremover og stadig ramme os alle. Det vil s vare mange år før du rigtigt er død.

Og så har der været læsere (!) af min blog der har spurgt mig hvorfor jeg ikke har sådan en smart dims så man kan gennemspille partierne direkte online, med kommentarer og det hele. Sådan noget har man jo på eksempelvis Chessvibes og ChessBase, ja, nu sågar også ind i mellem på DSU´s site.
Jo, jeg ved det godt og jeg tænker over det. Har været lidt rundt på andre prominente mestres blogs (bl.a. via Lars Grahns blog), men de fleste har heller ikke en sådan dims. Så det er vel ikke kun mig der ikke kan finde ud af det.
Men jeg vil MEGET gerne have hjælp til sådan noget. Bare kom! Ak-ja, engang kunne man jo kaste et sådan spørgsmål ud på DSU´s debatforum og få hjælp….

Og så har jeg ellers tænkt mig at skrive noget om slutspil, altså i skak. Og så er der nok de der siger, at det har ham Jens da ikke forstand på. Han er jo ikke fra Jylland, men fra Buddinge, ikke? Næh, slutspil det er sådan noget som Jørn Sloth, Bent Sørensen og Kølbæk med flere kan spille, og de narrer altid de dumme københavnere (altså sådan nogen som mig) hvis de først har fået dem ud i et slutspil. Jo, det skal nok være rigtigt, men jeg må dog påpege at begge mine forældre er fra Jylland, så genetisk set er der vel håb endnu…

Nå, men mit (altså miljømæssig påførte) kviksølvs-Københavner-gemyt har aldrig kunne få mig til at rigtigt STUDERE slutspil, altså sådan systematisk (selv om Bent var meget efter mig i den retning – han er jo også fra Jylland). Men jeg har da gennem årene leget lidt med brikkerne i nogle slutspil ind i mellem, altså sådan når de nu dukkede op, enten via praktisk spil, partier af de store mestre eller bare ren indskydelse.


Ovenstående stilling er for eksempel vigtig at kigge på. Og hvorfor det?
1)      Den har praktisk relevans.
2)      Det spil der kommer fra stillingen indeholder mekanismer der lader sig overføre til langt mere komplekse stillinger.
3)      Man er i stillingen nødt til at tænke på den særlige måde man nu engang skal i mange slutspil – en måde at tænke på der er helt anderledes end i de fleste midtspilsstillinger.

Ok, med Jens Enevoldsen: ”Jeg ved det er vanskeligt stof, men jeg gør mit bedste for at popularisere!”.
Jeg vender snarest tilbage med bredere populariseringer. Og Jens Enevoldsen kommer helt sikkert på banen igen. Er der i øvrigt nogen der ved nogen om "Enevoldsen-stillingen"? Altså i skak...

Og så kan man ellers, indtil jeg vender frygteligt tilbage, tænke over denne stilling:



Hvid er i trækket. Bedømmelse?
Og SÅ fik jyderne da vist lidt at tænke på – og muligvis grine af. Og det trænger de nok til.


1 kommentar:

  1. Spændende skak-blog du har åbnet her, Jens. Selvom dybere analysebidrag er fraværende, skal du vide, dine skriverier følges med interesse.
    Dette til opmuntring.
    Bedste hilsner
    Carsten Randløv

    SvarSlet