Der er kommet en ny stjerne i østerled på skakhimmelen. Vise skakmænd undrer sig og rynker brynene.
Han er fra Vietnam, født i 1991 og hedder Le Quang Liem og han bærer briller. Det vil sige: Skal det være helt korrekt hedder han Quang Liem Le, altså efter sådan som vi i vores lille vesteuropæiske verdensprovins opererer med for- og efternavne. Vi snakker altså om GM Le. Men det skal der såmænd nok være mange skakjournalister der i årene frem over får rodet sammen, ligesom det er sket med den indiske verdensmester Anand Wishwanathan. Han har i øvrigt for længst opgivet at forklare det for de vestlige journalister, så han accepterer med østlig sindsro og overbærenhed tingenes tilstand og lever med at han bare er vores allesammens ”Vishy”.
Med hensyn til denne GM Le: Jeg er stadig ikke så stiv i vietnamesisk navneskik så jeg ved hvad jeg skal kalde ham sådan mere jovialt: ”Quang”? Eller måske ”Liem”? Så jeg holder mig foreløbig til ”GM Le”.
I Moskva, der jo stadig er en form for verdenskakhovedstad, arrangerer man hvert år ved denne tid to store, mere eller mindre ”åbne” turneringer. Først ”Moscow Open”, der er lidt mere skakfolkelig a la Copenhagen Open , men stadig kransekaget af navne med astronomiske ratingtal. Og så ”Aereflot Open”, som dog kun er ”åben” for spiller over 2550 i rating. Tak for kaffen! – feltet i årets udgave kunne udgøre det for toppen i 5-6 udgaver af Copenhagen Open.
Sidste år, i 2010, var der så denne her GM Le der suverænt vandt begge turneringer og selvfølgelig drønede helt op i nærheden af de 2700 i rating. Ganske forbløffende: Sådanne to gange ni runder i sådanne turneringer svarer styrkemæssigt næsten til det samme som to rigtige superturneringer. De vise skakmænd havde ikke rigtigt hørt om ham før, så der måtte granskes grundigt i alle stjernetegn og manualer for at finde en slags forklaring. Det kom så frem at GM Le i en årrække havde huseret godt og grundigt i lynskak på ICC, resulterende i en ICC-rating der vist nok stadig er rekorden. Det kom så også frem at russiske GM Barejev, halvgammel mester(cirke 20 år yngre end mig J) havde trænet ham. I Week In Chess udtalte Barejev (ok, citeret efter hukommelsen): ”Le er af den forfriskende nye generation der aldrig er blevet indoktrineret med Capablancas partier.” Ha!
Efter succeserne i Moskva var GM Le med i superturnering i Dortmund og tog en pæn andenplads. I starten af 2011 var han med i B-gruppen i Wijk-an-Zee, igen med et pænt resultat – retningen klart opad, men dog ikke strålende som en ren supernova.
Men lad os grave dybere og se længere ud, ikke mindst bagud: Skak og Vietnam? Ja, overskud til den slags sysler har man næppe haft før i rimeligt nyere tid. Som formentlig rimelig bekendt var landet i 60erne og 70erne ramt af udefra kommende omstændigheder der blandt andet aflivede 3 millioner af befolkningen og medførte enorme miljømæssige problemer som man stadig bakser med at løse. Det skal også med at skadevolderen aldrig har betalt erstatning.
Vietnam gjorde som nation sin entre i den internationale skakverden ved OL i Novi Sad i 1990 hvor jeg selv deltog for Danmark. Under det flag som gav et gammelt, rødt hjerte mange varme minder fra tidligere sad så en flok en meget unge og meget små knægte og gjorde det ganske fortræffeligt. Det viste sig selvfølgelig at de havde haft nogle sovjetiske trænere ovre i et par år til at sætte gang i sagerne.
Hvordan slutresultatet blev for Vietnam ved den lejlighed husker jeg ikke. Men de seje, unge knægte gjorde sig virkelig bemærket ved enkelte udsøgte lejligheder. Jeg husker selvfølgelig især deres match mod USA hvor de amerikanske stjerne-GMere virkelig var i vanskeligheder, men dog lige holdt den hjem til en 2-2. Jeg overværede slutfasen sammen med den amerikanske GM Nick de Firmian der på et ophedet tidspunkt bemærkede: ”I think we should offer them a draw, but perhaps we are thirty years too late for that…”. Ha!
Det følgende parti af GM Le har allerede været publiceret mange steder, formentlig mest på grund af det spektakulære og diagramvenlige sluttræk. Men egentlig er det ikke noget særlig godt parti, dette mest set i lyset af hvids noget blodfattige spil. Men GM Lenic har altså over 2600 i rating, og sådanne karle har sådan en IMer som jeg det altså stadig svært ved at håndtere. Så partiet kan måske lede mig lidt hen i nærheden af en slags svar på det store spørgsmål: Hvad er det dog jeg mangler i mit spil?
Og så har partiet også lige et par indirekte hilsner til vores gamle, temmelig misbrugte fædreland. Se blot:
Lenic- Le Quang Liem
Aeroflot Open 10.02.2011
]
1.Sf3 g6 2.c4 Lg7 3.e4 c5 4.d4 cxd4 5.Sxd4 Sc6 6.Le3 Sf6 7.Sc3 0–0 8.Le2 d6 9.0–0 Ld7
Ad en af de mange, kendte omveje er spillet kommet ind i den såkaldte ”Accellererede Drage-variant”. Den kommer normalt efter 1.e4,c5 2.Sf3,Sc6 3.d4,cxd4 4.Sxd4,g6 5.c4 osv.. Bent (ja, han dukker altså op hele tiden J) har spillet sådan noget i mange år, sådan nærmest fra før jeg havde lært at flytte brikkerne. Ved DM i Esbjerg i 1997 (sådan cirka den sidste rigtigt gode turnering af Bent) bankede han Peter Heine noget så læsterligt med sort i varianten. Om det var det der gjorde det, ved jeg ikke. Men Peter Heine var få år efter sammen med Carsten Hansen forfatter til en bog om varianten.
Nu kan man spille så meget med hvid, men Lenic´s spillemåde er ganske mainstream.
10.Tc1 Sxd4 11.Lxd4 Lc6 12.f3 Sd7 13.Le3
Her må man man lige tillade mig en indsigelse: De mange kloge hoveder der haft den her sorte spillemåde gennem deres neurale netværk har tilsagt mig at sort først skal spille 12.-,a5 før Sd7. Forklaringen skulle ligge i varianter som 13.Lxg7 Kxg7 14.Dd4+ e5 15.De3 a5, eller måske endnu bedre: 13.b4!? Lxd4+14.Dxd4 Db6 15.Dxb6 Sxb6 16.e5. Nå, hvad ved jeg – er nok blevet for meget indoktrineret med Capablanca´s partier.
13.-,a5 14.b3 Sc5 15.Dd2 Db6 16.Sb5 Tfc8 17.Kh1 Dd8 18.Sd4 Ld7 19.Tfd1 h5!?
Tjae, hvad skal man ellers spille? Da jeg spillede sådan et træk mod GM Ftacnik i en landskamp i 1982 gav Bent den i Skakbladet kommentaren: "Den danske skakskole!". Ha! I det her tilfælde er endda begge randbønder rykket to frem – Larseniania! Nå-ja, alt det her er til dels rigtigt, men også lidt forkert. Det medførte vist nok at en del danske skakspillere derefter mente at kunne man ikke finde på andet, skulle man bare spille h5!?. Og den holder altså ikke hele vejen i gennem, uanset hvor klog Bent så var.
Men…i det her tilfælde er trækket OK og forbedrer sort stilling en smule. Den lille svækkelse af sorts kongefløj kunne hvid dog muligvis i det følgende have profiteret af.
Sagen er at sorts i og for sig fornuftige opstilling er grundlæggende profylaktisk, og sådan er det tit med åbningerne for sort. Her fra er der ikke meget aktivt sort kan foretage sig uden at ødelægge stillingen. Han må dygtigt vente på at hvid spiller ud – og måske satser for meget.
20.Lf1 Kh7 21.Se2 Lc6 22.Sf4
Virker gansk fornuftigt, den er på vej til d5.
22.-,Lh6 23.Df2
Men her omkring synes jeg hvid begynder at tøve. Jeg kan godt lide hvids stilling efter 23.Sd5 Lxe3 24.Dxe3 e6 25.Sc3 og så er der, ud over trykket i d-linjen, noget at kigge på på kongefløjen.
23.-,Dh8!?
Herligt! Dronningen fianchetteres! Og se bare hvordan den fortsætter raidet ned i hvids stilling. Man fristes til at ligne GM Le´s spil med guirilla-taktik, men det er nok at trække Vietnam-metaforen mere end den kan bære.
24.Tc2 Df6 25.Sd5 Lxd5 26.Txd5
Her synes den gamle Capablance-inspirerede mester at 26.exd5 var at foretrække. Men NU dukker de hidtil i junglen skjulte tropper op (undskyld igen J).
26.-,Lxe3 27.Dxe3 Da1! 28.Kg1 Sd7 29.Dg5 Sf6 30.Txa5 Dd4+ 31.Tf2 Tc5!
Det er tænkeligt at hvid ikke havde fået den her med. Men han har altså over 2600…hmmm.
Hvid har to tårne og bonde for dronningen, og den skulle jo være god nok, ikke? Prøv at køre stillingen i et af de skrappeste analysemoduller. Der skal faktisk nogle minutter til før bedømmelsen langsomt svinger over til sort fordel. Selv min ringhed behøver ikke mange sekunder for at komme til den rigtige bedømmelse. Sorts dronning og springer er nemlig samlet en formidabel angrebsstyrke – og det lærte Bent mig allerede for mange år siden. Den her stilling er meget svær at holde for hvid.
34.b4?
Ok, her burde være forsøgt sådan noget som 34.g4 hxg3 35.hxg3 Sh5, men sorts få, men meget aktive officerer sværmer stadig omkring den hvide konge som hvepse omkring kagefadet på en varm eftersommerdag.
Hvids sidste træk virker dog som ren og skjær og temmelig uforståelig desperation.
34.-,cxb4 35.Ta5 Sh5 36.Td5 De3 37.Td3 Da7 38.Td5 Sg3 39.c5 e6 40.Td7 Dxc5 41.Txf7+ Kh6 42.Txb7 Sh1!
En nydelig afslutning, men nok ikke det sværeste træk for GM Le i parti
I skrivende stund ligger GM Le til igen at vinde Aeroflot Open. Gør han det drøner han pænt op over de 2700 i rating og så har man altså virkelig fået en vietnamesisk skakverdensstjerne, hvilket er noget helt nyt.
Men, ikke for det, internationalt nationalt set er der i dag en herlig stor bredde i skakverdenstoppen: Russere, indere, nordmænd, bulgarer, armenier, adzerbadjanere, amerikanere, kinesere, ukrainere – og så har jeg helt sikkert glemt nogen.
Og så altså en vietnameser:
Ho-Ho-Ho Chi Minh! Ho-Ho-Ho Chi Minh!
PS: Angående denne GM Le. Han er åbenbart også blevet trænet af den tidligere, russiske FIDE-verdensmester Khalifman. På hans blog har han om GM Le skrevet følgende:
What a school is and what its presence or absence means is something that you can understand very well if you analyze with Asian chess players. In February and March I worked a little bit with Le Quang Liem, and I will say honestly that sometimes my eyes popped out of my head. He is also a very talented boy (maybe not a Carlsen, but definitely out of the ordinary), and he is trying very hard to grow. But at the moment all he does is calculate and calculate variations. He calculates very well, by the way. But a school is, in my opinion, what you would call a basis of positional principles, playing from general considerations and this sort of thing. It’s very hard to learn it even from good books. In order to know which pieces should go where and when to exchange what, that is when it is very important to work with a qualified trainer.
Og DEN kan man så diskutere – vær så god. Jeg vender muligvis tilbage med kommentarer.
PPS: Man fristes til med gamle Verner Nielsen at citere Isidor Meyer Perlstein (hvem det så var?): "Nu ser vi hvem der vinder, alt andet er vrævl!"
PPS: Man fristes til med gamle Verner Nielsen at citere Isidor Meyer Perlstein (hvem det så var?): "Nu ser vi hvem der vinder, alt andet er vrævl!"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar