Skak i en liga for sig

Overskriften refererer ikke til en speciel høj kvalitet i det parti jeg bringer nedenfor, men til kransekagen af dansk skaks system af holdskak med divisionsturneringer og hovedkredsturneringer.

Helt oppe troner så "Skak-Ligaen", hvor 10 hold kæmper om DM for holdskak. Indtil 2003 hed det bare "1.division", men i tidens ånd udvidede man så fra otte til ti hold og fik sørme også sponsornavne på. Med skyldigt hensyn til donoren bør man derfor retteligt kalde den for "XtraCon-Ligaen". Nå, det kunne jo være værre.

Det her er min første sæson som dansk ligaspiller. Efter nogle år som klubløs, meldte jeg mig i efteråret 2010 ind i skakklubben BMS, der netop for første gang var rykket op til det fine selskab. "BMS" står i hvert fald for Ballerup og Skovlunde, men Måløv er faktisk ikke med i selskabet. Formand Haubro siger så at M´et står for "Magleparken", hvor klubben har lokaler.

Ballerup og Skovlunde fusionerede for ikke så mange år siden. Begge klubber har i en pæn lang årrække kørt et flot juniorarbejde, og man skal love for at det giver konkrete resultater nu: Både første- og andetholdet formelig vrimler med friske og ganske unge spillere. At spille på hold med sådan en skakungdom er virkelig noget der får et gammelt, varmt skakhjerte som mit til at banke hurtigere.

Men nogle gåder har disse kids også fået stillet den gamle mester (der i øvrigt havde nogle træningssessions med dem i efteråret). Nu tror man måske i sin naivitet at sådanne størrelser er totalt og over-all udstyret med ChessBase og Rybka med videre og har tjek på de allernyeste åbningsvarianter og er knivskarpt forberedt til alle partierne, sådan a la Allan Stig Rasmussen (men han er jo også fra Jylland). Tror mine læsere måske ikke også det, hånden på hjertet? Men...nej-nej, sådan noget gider de slet ikke, nogle af dem siger lige ud at de har alt for travlt med deres lektier til sådan noget.

Nå!? Men de her skak-kids, de SPILLER altså turneringer som død og helvede, tilsyneladende stort set alt hvad de kan komme i nærheden af. Og det bliver de selvfølgelig også ganske gode af, pæne ratingtal har de da efterhånden. Men skal de videre ud over et vist niveau, tror jeg nu alligevel de dovne slamberter skal tage det lidt mere seriøst og arbejde med skakken derhjemme. Og vil de det, er vi stadig nogle halvgamle røvhuller omkring dem der kan lære dem et og andet...bare kom!

Nå, det er jo deres eget valg. Men det ærgrer mig alligevel at vi i dansk skak (igen!?) risikerer at forspilde et potentiale.

Men BMS har klaret sig fint i sin første sæson i den fine liga. Der skal i hvert fald nu nogle helt usandsynlige resultater til i de to sidste runder for at vi skal komme i fare for nedrykning.

1. Jetsmark, 36 brætpoint, 13 matchpoint
2. Sydøstfyn, 35 brætpoint, 11 matchpoint
3. K41, 34½ brætpoint, 11 matchpoint
4. Århus/Skolerne, 30½ brætpoint, 7 matchpoint
5. Brønshøj, 30 brætpoint, 6 matchpoint
6. Nordkalotten, 29 brætpoint, 8 matchpoint
7. BMS, 26 brætpoint, 6 matchpoint
8. Nordre, 23 brætpoint, 2 matchpoint
9. SK 1968, 20½ brætpoint, 3 matchpoint
10. Nørresundby, 15½ brætpoint, 3 matchpoint


Til oplysning for jyderne: Brønshøj og K41 er fra København og Nordkallotten er fra Nordsjælland. Til oplysning for københavnerne: Jetsmark ligger i Nordjylland, Nordre og SK68 er fra Aarhus, hvilket selvfølgelig også gælder for Århus/Skolerne, der bare endnu ikke følger den nye stavemåde. Jer fra andre dele af landet plejer at have meget godt tjek på sådan noget og behøver ikke yderligere oplysning.


Den afsluttende dobbeltrunde spilles i Aarhus den 12.-13.marts. Stillingen i toppen er ganske uafklaret og der mangler blandet andet indbyrdes match mellem Jetsmark og Syd-Østfyn. Så det kan blive en overordentlig spændende skakweekend i Aarhus om tre uger.


Min egen debut i ligaen startede ret katastrofalt med to nederlag. Det var godt nok mod ganske stærke modstandere og det var mine første seriøse turneringspartier i mere end et år. Men det er kun dårlige undskyldninger. Jeg er dog så langsomt kommet efter det, og er med min gevinst i dagens parti nået op på en 50% score. Ja, nu står jeg faktisk kun til et ganske lille ratingtab ved det hidtidige resultat.


Og i dag viste det sig endnu engang at det er omsonst at foretage specifikke forberedelser på modstanderen i denne specielle liga. Jeg havde regnet med at skulle spille mod det normale trediebræt, den svenske IM Bjørn Ahlander. Cirka 20 minutter for spilstart kunne jeg så læse dagens menu: Daniel Vesterbæk Petersen - og ham havde jeg aldrig spillet med før, havde knap nok en fornemmelse af ham som spillertype. Så: Bare spil!

Daniel V. Petersen,Nordkalotten - Jens Kristiansen,BMS

Skakligaen 2010-2011

1.e4 g6 2.d4 Lg7 3.Sc3 d6 4.Le3 a6 5.f4!?

Nådada….når folk spiller sådan noget med 4.Le3 plejer de at fortsætte meget fleksibelt med sådan noget som Dd2 eller f3. Nu går han lige pludselig i gang med den store pensel og maler et bredt bondecentrum. Hvis folk vil sådan noget, plejer de at spille direkte 4.f4!?.

Det store forbillede for denne spillemåde, og den har udstukket de store retningslinjer er, som formentlig velbekendt, den svenske stormester Tiger Hillarp Persson. (ja, han hedder altså virkelige ”Tiger” – har spurgt ham) Hans magnus opum i den sammenhæng er ”Tiger´s Modern” fra 2005. En bog jeg selvfølgelig ejer og har læst meget i. Så jeg fortsætter i tigerens fodspor ud i junglen.

5.-, b5 6.Sf3 Lb7 7.Ld3 Sd7 8.e5

Hovsa! Hvad er nu dette? Sagen er at Tiger´s absolutte yndlingsvariant opstår efter 1.e4,g6 2.d4,Lg7 3.Sc3, d6 4.f4 og så 4.-,a6!? Fulgt. Det er temmelig skrap kost, hvor sort i mange træk balancerer på kanten af afgrunden. Selv jeg har endnu ikke haft modet til at spille sådan.

Men…nu er vi da vist nok alligevel havnet i en stilling fra denne variant? Jeg havde i hvert fald nogle svage, tågede erindringer.

Hjemme igen hev jeg Tiger´s bog ned fra hylden og ganske rigtigt: Dette er stillingen fra partiet Erling Mortensen-Tiger i dansk holdskak, 2003. Tiger spillede her det tematiske, men også meget risikable 8.-,c5 og vandt efter et langt og omskifteligt parti.

Men det turde jeg slet ikke og fandt på noget andet…

8.-,Sh6!?

Ha! Det viser sig så ved opslag i databaserne at prominente navne som Ivanchuk og Bacrot har spillet dette før. Men Tiger nævner det mækreligt nok ikke i sin bog.Nå, jeg synes nu det er et fint udviklingstræk hvor springeren kommer til at pege mod mange interessante felter.

9.Le4

9.De2 har her været spillet af Dominguez mod Ivanchuk, men Le4 er selvfølgelig også OK.

9.-,.Dc8 10.Sg5!?

Hvad Søren sker der? Er han ved at skrælle mig? I et sådan søndagsparti er det egentlig fint hvis modstanderen hurtigt bliver nærgående. Så vågner man da lidt.

Efter at have gabet lidt af og pudset brillerne, fik jeg tænkt lidt konstruktivt over stillingen: Hvids skarpe udfald er i grunden ikke særligt godt. Han bliver simpelt hen verfet af med nogle præcise træk.

 Et træk som 10.Dd3!? har jeg nu set anbefalet i ChessBase, og det er helt sikkert bedre.

10.-,.Sb6

Her spillede Bacrot for år tilbage 10...b4!?. Jeg tror faktisk mit træk er bedre.

11.Df3, c6!

Vel nok mit bedste træk i partiet (og måske i det hele taget i ret lang tid), selv om det egentlig ikke tog mig ret lang tid at finde. Som Daniel var inde på efter partiet, er hvids problem at alt for mange af hans brikker gerne vil stå på e4. Så netop derfor er der ingen grund til at bytte én af der allerede står i vejen for de andre på feltet.

Sort er nu klar til kort rokade og f6!, og så folder hans stilling sig pludselig ud.

Daniel tænkte længe…

12.a4!?, b4!?

Fristende, men også en slags hurtigt håndledstræk. Det er sikkert bedre at spille det simple 12.-,0–0!? For eksempe: 13.axb5 axb5 14.0–0 f6 15.d5 c5 16.Se6 f5! Og SÅ kommer sort!

13.a5, bxc3 14.axb6, cxb2 15.Tb1, 0–0 16.Dh3

Godt, fornuftigt og pragmatisk spillet: Sort er ved at åbne op for hvids stilling, der er noget overeksponeret af alle de skarpe bondetræk i åbningen, så det er med at skynde sig at få byttet dronninger. Men Daniel var allerede her nede på den sidste halve times betænkningstid.

16.-, Dxh3 17.Sxh3, f6 18.exd6, exd6 19.Kd2, Tfe8!?

Jeg syntes det var meget fristende at stable tårnene op i e-linjen, men bedre er muligvis 19.-,.Sg4 – ikke mindst set i lyset af kommentaren til hvids træk 26.

20.Sf2, Te7 21.The1, Tae8 22.Ld3, f5 23.c3, c5!? 24.dxc5, dxc5 25.Lc4+, Sf7 26.Txb2?

Og her så en af dagens virkelig frustrerende oplevelser, desværre ret typisk for moderne skak. Lige efter partiet var jeg ganske godt tilfreds med mit spil, og Daniels og mine efteranalyser syntes da også at vise at hvid havde været presset allerede efter hans 10.Sg5?!.

Men så kommer jeg hjem og lægger partiet i ChessBase, samtidig med at jeg lader mit analysemodul køre. I mit tilfælde pt. drejer det sig ”bare” om Fritz11 (jo, jeg har også Rybka, men har endnu ikke fundet ud af hvordan jeg får det til at køre under ChessBase).

Og…så kommer monstret SørenJensen-mig op med 26.Sd3! og påstår hvid fordel!?!? Vantro prøvede jeg så at fodre den med diverse varianter, uden held – jeg kunne IKKE få den til at rokke bedømmelsen en milimeter! Med skam at melde: Jeg må have klodset i det lidt tidligere, måske er det 23.-,c5!? der er oversmart og – skarpt? Og forbedringsmuligheder er der også tidligere. Nå, med lidt mere rutine kan det være jeg får lagt denne ungdommelige overdristighed af mig.

Men…partiet vandt jeg altså nu i ganske få træk. Det er sgu et mærkeligt spil, det her skak.

 6.-,Kh8 27.Lxf7 Txf7 28.Sd3?,Td7!

Nu taber hvid materiale i alle varianter. Daniel var lige ved at overskride betænkningstiden, men valgte fornuftigvis at opgive.

PS:

Den sidste diagramstilling i mit forrige indlæg er fra partiet Jens Kristiansen-Jens Ove Fries Nielsen i det fjerde og afgørende omkampsparti om DM i 1982, afholdt i Kerteminde i foråret. Vi stod lige inden partiet og havde hårdt og ubønhørligt i nogle lange partier.

Sjovt nok har Per Andreassen skrevet at han tror stillingen er fra et af hans egne partier, hvilket selvfølgelig ikke kan passe. Men Per kommer med den rigtige bedømmelse: a3! vinder for hvid.

Men Jens Ove og jeg var begge to godt møre. Han tilbød remis og det modtog jeg så efter nogen, temmelig tanketom overvejelse.

Storebror Niels Jørgen, der med som en slags sekundant for lillebror, kom umiddelbart efter fredsslutningen farende og flintrende i sin kendte stil og forklarede mig sagens sammenhæng. Og grine kunne han selvfølgelig heller ikke lade være med, og det var ham sådan set velundt. Det virkede i øvrigt som om Jens Ove også umiddelbart var overrasket over at stillingen ikke var remis.

Og det var så mit biddrag til den populære genre indenfor slutspilslitteraturen med rimeligt gode spillere der har dummet sig i et slutspil - det som Dvoretsky kalder for "tragicomedies".

Jeg planlægger snart at vende tilbage til noget lidt mere substantielt om slutspil - det her var bare et lille, forhåbentligt underholdende oplæg.

Jens Ove og jeg tog i øvrigt så lige en ekstra omkamp om efteråret i Silkeborg, og den vandt jeg så....retfærdigvis?

Det skal så også lige med at vi selvfølgelig delte den udsatte pengepræmie i Kerteminde, og Silkeborg var så så flinke at udsætte endnu en præmie...Rent pekuniært scorede vi således ganske pænt på denne lange, seje omkamp. Men det var altså ikke med vilje...